Handelsbetingelser for Marie Kruses Skole ved bestilling af mad på nettet

Køb
Der kan bestilles indtil kl. 20 til levering næste dag. Der kan normalt bestilles op til en uge eller mere frem i tid.
Der gælder ingen fortrydelsesret for køb af madvarer på internettet.
Ved pludselig opstået sygdom kan man i kantinen få et tilgodebevis, der kan benyttes på et senere tidspunkt til køb af tilsvarende varer i kantinen.
Betaling kan kun ske med Dankort, Mastercard og øvrige accepterede kort.
Gebyrer for betalingskort er indregnet i prisen.
Alle priser er inklusive moms.
Ved køb sendes en kvittering til den angivne mailadresse.

Levering
Køb til elever i 0 – 3 klasse leveres sammen med skolemælken til klassen.
Køb til elever i 4 – 6 klasse udleveres i mælkekøkkenet.
Køb til elever i 7 – 9 klasse udleveres i mælkekøkkenet.
Køb til elever i 10. klasse eller gymnasiet udleveres i kantinen.
Køb til personale leveres til lærerværelset.
Kantinen påtager sig intet ansvar, hvis der ikke er angivet korrekt klassebetegnelse.
Varerne vil være klar til afhentning ved spisefrikvarterets begyndelse og skal være afhentet inden kl. 12:00.
Hvis det leverede er mangelfuldt eller på anden måde ikke i overensstemmelse med det købte skal der gøres opmærksomt på dette hurtigst muligt.
Kantinen vil hvis muligt omlevere i den korrekte kvalitet. Hvis dette ikke er muligt kan der udstedes et tilgodebevis til senere brug. Personale, 10 klasse og gymnasiet kan få en sådan tilgodeseddel indløst kontant. For 0 til 9 klasse kan kontant indløsning kun ske til forældrene.

Skulle levering være umuligt på grund af personalesygdom eller varemangel, kan der efter eget valg enten leveres en anden tilgængelig vare eller udstedes et tilgodebevis.

Tilgodebeviser
Personale, 10 klasse og gymnasiet kan få tilgodebeviser indløst kontant. For 0 til 9 klasse kan kontant indløsning kun ske til forældrene.
Tilgodebeviser for elever kan ikke benyttes til køb af varer der er væsentligt mindre sunde end det oprindeligt bestilte.