10. klasse 2017/18

Tag 10. klasse på Kruse og bliv en del af gymnasielivet

Kom til informationsmøde om 10. klasse på Marie Kruses Skole den 25. januar 2017 kl. 19.

Tager du 10. klasse på Kruse, bliver du automatisk en del af Kruses Gymnasium. Du vil blive introduceret til gymnasiefag og arbejdsformer, der letter overgangen til en gymnasial uddannelse.

Du bliver en faglig del af gymnasiet:
– du får gymnasial undervisning
– du deltager i fællestimerne

Du bliver en social del af gymnasiet:
– du kan deltage i gymnasiets mange elevudvalg, fx skiudvalget og filmudvalget
– du har klasselokale i gymnasiets område
– du er med til festerne i gymnasiet og Café Kruse
– du deler kantine med gymnasieeleverne

Der er fokus på, at den enkelte elev stræber efter at blive klar til en efterfølgende STX-lignende uddannelse. Ligeledes arbejder lærerteamet ud fra dette fokus.
Derfor er der lagt en ramme for undervisningen, hvor der er prioriteret et timetal, der gør det muligt at koncentrere sig om udvikling inden for kernefagene samt give tid og rum til fordybelse.

Hør eleverne fortælle om 10. klasse på Kruse:

 

Hvis du vælger at gå i 10. klasse på Marie Kruses Skole, så er det fordi, du vil:

  • Forberede dig til en gymnasial uddannelse
  • Udvikle gode arbejdsvaner
  • Fagligt opkvalificeres
  • Fordybe dig i de enkelte fag
  • Blive mere moden
  • Blive ansvarlig og selvstændig