Mobning

Antimobbestrategi for Marie Kruses Skole gældende fra 1. august 2017

 

Formål

Alle elever og ansatte på skolen er forpligtede til at optræde på en sådan måde, at skolens centrale værdier; ”Omsorg for den enkelte i respekt for fællesskabet” bliver realiseret i dagligdagen.

På Marie Kruses skole forventer vi derfor, at alle bidrager til at skabe et stærkt og trygt fællesskab og opfører sig med respekt og tolerance. Elevernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole.

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning. Digital mobning kan foregå i skoletiden, men skolen kan også involveres eller aktivt gå ind i digital mobning i fritiden, hvis dette trækker spor ind i skolehverdagen. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form, hverken mellem elever eller mellem elever og medarbejdere. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har ansvar for at forebygge og reagere på. Mobning er et gruppefænomen, der kan opstå i dårlige klassekulturer.

Definition af mobning

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nødt til at være, fx på en skole eller i en klasse. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling. Mobning kan også være et enkeltstående tilfælde, hvis det er af særlig grov karakter.

Drillerier er mere spontane og tilfældige, og formålet med drilleri er ikke udelukkelse fra fællesskabet. Konflikter er uoverensstemmelser om en bestemt sag mellem to mennesker, der begge handler. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb.

Mobning kan tage mange former

  • Verbalt: fx øgenavne, sårende bemærkninger. Verbal mobning kan også ske ved, at en person bliver udstillet overfor klassen eller gruppen i forbindelse med forskellige undervisningssituationer eller ved brug af ironi og tvetydig kommunikation.
  • Socialt: fx ved at eleven bliver holdt udenfor
  • Materielt: fx ved at eleven får ødelagt eller frataget sig sine ting.
  • Psykisk: fx ved at eleven bliver truet eller tvunget til noget, ignoreret og usynliggjort af klassen eller af andre grupper.
  • Fysisk: fx eleven bliver slået eller sparket.

 

Digital mobning

Digital mobning kan være sværere at opdage, da den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:

  • At skrive grove kommentarer; krænkende eller diskriminerende tekst på sociale medier
  • At lægge eller dele billeder på sociale medier uden tilladelse.
  • At udelukke bestemte personer fra sociale fora på f.eks. FB – pige- og drengegruppe etc.

 

Tegn på, at en elev bliver mobbet/ikke trives

En elev, der bliver mobbet, kan reagere ved eksempelvis at blive mere stille eller mere aggressiv, ved at ”gemme sig” i klassen eller ved at få meget fravær. I en klasse, hvor der sker mobning, kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere urolig og får koncentrationsbesvær.

 

GENERELLE RETNINGSLINJER

 

Forebyggelse af mobning

På Marie Kruses Skole har alle et ansvar for at forebygge mobning og skride ind, hvis de bliver opmærksomme på mobning.

Ledelse og alle medarbejdere

  • Sikre kendskab til skolens antimobbestrategi, samt diverse retningslinjer og politikker.
  • Gennemføre regelmæssige undersøgelser af undervisningsmiljøet.
  • Pligt til gensidig information ved oplevelse af konkrete problemer – ikke tøve med at tage en snak med en leder eller en klasselærer, hvis man fornemmer noget.
  • Uddannelse af ledere, lærere og andre i konfliktløsningsteknikker.

 

Klasseteam og lærere

  • Opmærksomhed om klassens og enkeltelevers trivsel.
  • Gennemføre én gang årligt en klassetrivselsundersøgelse, hvor forældre orienteres om hovedpointer
  • Opmærksomhed på sproget i klassen.
  • Efter behov aftale fælles spilleregler for klassen.
  • Ved skolestart drøfte, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og forebygger mobning. En kontinuerlig proces alt efter klasse, alder og behov.
  • Sætte tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler om trivsel.
  • Arbejde med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor. LINK MED TIDEN!
  • Lave fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen, ved ekskursioner og lejrture.
  • Efter behov kan eksempelvis etableres faste læsegrupper eller faste pladser i lokalet, evt. arbejde med venskabsklasser.
  • Inddrage ledelse og klasselærere ved den mindste mistanke om mobning.

 

Klasser og enkeltelever

  • Klassearrangementer er for alle
  • Alle siger fra overfor drilleri og mobning.
  • Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke.
  • Ingen deler nøgenbilleder.
  • Alle opretholder en god tone, også på de sociale medier
  • Inddrag lærere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning.
  • Ved oplevet mobning fra en medarbejder, søg da en voksen, du er tryg ved

 

Handleplan – hvad gør vi, hvis der opstår mobning?

At mobbe er at overtræde skolens retningslinjer og antimobbestrategi, og derfor vil deltagelse i mobning af en hver art kunne medføre bortvisning fra skolen.

Når en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning, skal medarbejderen straks kontakte rektor eller en anden leder, som herefter har ansvaret for, at der udarbejdes en handlingsplan indenfor 10 arbejdsdage.

Midlertidige foranstaltninger igangsættes. Det kan f.eks. være:

  • Indkaldelse af de involverede parter til en opklarende samtale for at sikre, at sagen belyses grundigt.
  • Midlertidig bortvisning af mobberen.
  • Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen.
  • Kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner.
  • Orientering af klassens lærere om situationen.

Ledelse, klasselærere og evt. klasseteam vil i løbet af de 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere. Ledelsen håndterer sager med medarbejdere som mobbere.

Hvis det vurderes, at der er tale om mobning, vil ledelse og klasselærere udarbejde en konkret handlingsplan. Elementer i en sådan handlingsplan kan f.eks. være:

  • Møde med klassens lærere/klasseteamet.
  • Møde med mobbeofferet og forældre/støttepersoner
  • Orientering af klassen om situationen.
  • Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen.
  • Samtale mellem leder/klasselærere, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling.
  • Samtaler med AKT-lærer