Nye 6. klasser

Nye 6. klasser på Marie Kruses Skole

Marie Kruses Skole opretter hvert år to nye 6. klasser med en klassekvotient på 26 elever.

Vi tilbyder fire skoleår, hvor der er fokus på faglig indlæring, faste retningslinjer og forventninger, tæt opfølgning på den enkelte elev samt fokus på, hvordan den enkelte kan bidrage til fællesskabet.

Ud over den målrettede undervisning frem mod afgangsprøverne byder 6. til 9. klasse på mange spændende projekter – ofte i et tæt samarbejde på tværs af årgange og afdelinger. Her kan bl.a. nævnes: obligatorisk innovationsdag i 8. klasse, feedbacktimer, lejrskole og udvekslingsophold, linjefag fra 8. kl., fester og caféaftener samt musicalprojekt efter skoletid.
Vi forventer, at elever, der ønsker optagelse, er interesserede i at yde en indsats for at opnå et optimalt fagligt og personligt udbytte.

For at komme i betragtning til de nye 6. klasser skal eleven skrives op på vores venteliste via hjemmesiden www.mks.dk – klik her.
I februar måned afholdes en informationsaften og herefter indkaldes til optagelsessamtaler ud fra ventelisten. Formålet med samtalen er at få afstemt gensidige forventninger og at sikre, at et skoleskift vil være det rigtige valg for eleven. Til samtalen medbringes en udtalelse eller en elevplan og eventuelle standpunktskarakterer.

Information om forældrebetaling – klik her