Kvalitetsudvikling

Kvalitetsudvikling – strategi og målsætning for Marie Kruses skole 2010 – 2015

Som udbyder af en gymnasial uddannelse har Marie Kruses Skole et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Kvalitetssystemet på Marie Kruses skole er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning og omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer af centrale områder med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og udvikling.

Der skelnes mellem to former for selvevaluering:

  • Områder der er genstand for regelmæssige evalueringer af enten obligatoriske eller selvvalgte områder
  • Områder der løbende monitoreres og justeres

Værdigrundlag og kvalitetsforståelse

Marie Kruses Skole hviler på tre værdier, som danner rammen for hele skolens virkefelt:

  • Faglighed, fordybelse og samarbejde
  • Omsorg for den enkelte i respekt for fællesskabet
  • Udvikling og fornyelse med afsæt i traditionerne

Skolens ledelse tilser løbende, at den daglige praksis understøtter virkeliggørelsen af værdigrundlaget.

Da kvalitetsbegrebet er meget bredt og i vid udstrækning kontekstbestemt, er skolens kvalitetsarbejde primært styret af et todelt kvalitetsperspektiv, som anvendes i relation til forskellige evalueringsfelter.

Marie Kruses Skoles kvalitetsperspektiver:

  • Målbaserede evalueringer
  • Brugerorienterede evalueringer

________________________________

[1] 1.

Gymnasiebekendtgørelsen af 15. december 2004, kapitel 11:

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20040134805-REGL


2.

Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne af 23. maj 2005:

http://WWW.FT.DK/SAMLING/20012/LOVFORSLAG_SOM_VEDTAGET/l175.HTM

 

Obligatoriske områder der er genstand for løbende selvevalueringer

  • Undervisningsevaluering
  • Elevundersøgelse

1: Undervisningsevaluering

Formål:

Evalueringen på dette felt har et formativt sigte. Målet er at sikre, at der i alle klasser og på alle hold finder en løbende dialog sted mellem elever og lærere om undervisningens styrker og svagheder med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen.

Det er et mål, at undervisningsevalueringerne bidrager til at styrke den professionaliserede refleksion over undervisningspraksis. Dette gælder individuelt, i forhold til faggruppen og det øvrige lærerkollegium.

Det er endvidere et mål, at der anvendes varierende evalueringsmetoder.

Metode:

Faggrupperne træffer beslutning om, hvordan undervisningsevalueringen inden for deres fag skal finde sted. Hver faggruppe udarbejder en procedure for undervisningsevalueringen i det pågældende fag. Den enkelte lærer er ansvarlig for at gennemføre de aftalte evalueringer. Hvis ikke andet aftales, evaluerer alle hold en gang årligt senest ved udgangen af december,

Procedurens udformning aftales mellem faggruppen og ledelsen og fremlægges på FUS (faggruppeudviklingssamtale).

Proceduren udfærdiges skriftligt og lægges på en konference, som er tilgængelig for alle interessenter.

Proceduren skal indeholde retningslinjer for:

  • Hyppighed– hvor ofte skal undervisningen i det pågældende fag evalueres? (Minimum to gange årligt for et-årige fag).
  • Fokus– hvilke elementer i undervisningen skal evalueres (fx progression, undervisningens planlægning og gennemførelse, læringsmiljø, interpersonelle relationer, undervisningsmaterialer m.m.).
  • Evalueringsværktøjer– skriftlige eller mundtlige.
  • Dokumentation– proceduren skal fastlægge konkrete retningslinjer for dokumentation af evalueringsindsatsen.
  • Opfølgning– hvordan sker opfølgningsarbejdet, så undervisningsevalueringens formål indfries?

Opfølgning

Den enkelte lærer er ansvarlig for, at der sker en passende opfølgning på resultaterne af undervisningsevalueringen. Det sker gennem samtale med klassen/holdet og evt. med faggruppen.

Endvidere drøftes resultaterne ved MUS med henblik på fx at bidrage til en afdækning af medarbejderens praksis, efteruddannelsesbehov og trivsel etc.

2: Elevundersøgelse

Formål:

Elevundersøgelsen belyser forskellige rammefaktorers betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Som eksempler på rammefaktorer kan nævnes: Studieaktivitet, erhvervsarbejde, arbejdsformer, læringsstrategi, studieparathed, forældres uddannelsesbaggrund, gennemførelsesvejledning, lektiecafe etc.

Resultaterne af elevundersøgelsen bidrager til at fastlægge kommende udviklingsmål fx af didaktisk/pædagogisk, organisatorisk og administrativ karakter.

Metode:

Ledelsen gennemfører en elektronisk spørgeskemaundersøgelse hvert andet år. Hvert år gennemføres en uddannelsestrivselstest af team og studievejledning

Tidspunkt:

Næste uddannelsestrivselstest foretages efterår 2014. .

Opfølgning:

Team, studievejledere og ledelse tager initiativ til at foretage den fornødne opfølgning.

Selvvalgte nøgleområder

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Formål:

Skolens strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling fastlægger de overordnede mål og rammer, således at udviklingskravet håndteres konstruktivt og fremadrettet til gavn for den enkelte medarbejder og skolen som helhed.

Efteruddannelsesaktiviteterne hviler på tre værdier; gennemsigtighed, systematisering og balance. Dette sker med henblik på at nå tre strategiske mål:

  • Levere den bedst tænkelige undervisning inden for hele gymnasiets fagrække.
  • Sikre og styrke mangfoldighed i forhold til udbud af studieretninger, valghold, didaktisk praksis og lærertyper.
  • Rekruttering og fastholdelse af lærere. (2)

 

Metode:

Ledelsen fastlægger sammen med PUK (Pædagogisk Udvikling og Koordination) overordnede strategiske indsatsområder. I efteråret 2014 er disse innovation og skriftlighed. Faggrupperne fremlægger begrundede ønsker om efteruddannelse ved FUS. Herefter tildeler skolens ledelse midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling af hele institutionen, faggrupper og den enkelte lærer.

Tidspunkt:

Midler til efteruddannelse fastlægges en gang årligt i budgettet. Fordelingen af midler mellem de tre grupper fastlægges procentuelt (ca tal) og administreres løbende og med størst mulig gennemsigtighed.

_____________________________

Områder, der løbende monitoreres

Rektor og den øvrige ledelse har ansvaret for løbende monitorering af:

Organisationen:
I samarbejde med bestyrelsen har ledelsen ansvaret for løbende at tilpasse og justere organisationen, så den til enhver tid lever op til de krav, som stilles til fortsat udvikling af skolen.

Personaleudvikling:
Ledelsen er ansvarlig for at vurdere skolens personalepolitik i samarbejde med SU, herunder konkrete strategier for efteruddannelse og kompetenceudvikling, faciliteter og den nødvendige professionalisering af alle områder af organisationen.

Eksamensresultater og indberetninger fra censorer:
Med udgangspunkt i indberetninger fra censorer og karakterfordelingen i de enkelte fag/niveauer på de afsluttende hold har ledelsen ansvar for at iværksætte aktiviteter med henblik på nødvendige justeringer og udviklingstiltag.