Fremtidens alumner

23. nov 2020
Om tidsskriftet

Siden 1869 har Marie Kruses Skole dimitteret nogle af Danmarks mest flittige og dygtige elever, der i over fem generationer har bidraget i allerhøjeste grad til at skabe fundamentet for det samfund og den kultur, vi kender i dag. Nogle af de tidligere Kruseelevers historier kendes allerede, f.eks. Michael Kjærs, Simon Emil Ammitzbølls, Claus Norreens og Patrik- og Caroline Wozniackis, for at nævne nogle få.

Det er dog langt fra alle…

Via portrætter af vidt forskellige Krusealumner fra vidt forskellige erhverv med vidt forskellige mål, forsøger vi at lære vores nuværende elever om livets mangfoldige muligheder, at der ikke findes noget facit, når det kommer til valg af videregående uddannelser, og at der altid er et arbejde et sted derude, som man kan identificere sig med og finde glæde ved – også selvom det måske ikke altid virker sådan, når man starter i 1.g og føler sig på bar bund i et hav af muligheder og krav – noget som mange oplever.

For er der én ting, som vores elever med sikkerhed kan lære noget af, er det vores forgangne elevers vej gennem præcis de samme udfordringer, succeser, refleksioner og oplevelser, som de selv gennemgår netop nu samt de mål og højder, alumnerne har nået ved at kæmpe for dem.

 

Udgivelserne findes nummereret i højre side (på computer) og forneden (på mobil).

 

Alle udgivelser er skrevet og redigeret af Martin Sass Berntsen, kommunikationskonsulent og tidligere Kruseelev.

Ønsker du at komme til orde som alumne i “Fremtidens alumner”, skal du kontakte mb@mks.dk.

God læselyst!

 

Oversigt

  • 1. Oliver Rosendal, stifter af VINIA Media – 23.11.2020

  • 2. Niels Hauskou, associate hos McKinsey & Company – 07.12.2020

  • 3. Lene Velschow Søgaard, marketing konsulent hos Holistisk Business Mentor – 11.01.2021

  • 4. Torben Lund, advokat og indehaver af Jantzen & Lund – 28.01.2021