Indkaldelse til ordinær generalforsamling onsdag den 23. april 2025

Hermed indkaldes til generalforsamling på Marie Kruses Skole onsdag den 23. april 2025 kl. 19.00 på skolens lærerværelse. Vær venligst opmærksom på at dørene lukkes kl. 19.00.

Som forældredrevet skole oplever medarbejdere og bestyrelse dagligt, hvordan I som forældre er engagerede i jeres børns skolegang helt fra 0. klasse til 3.g. Det nære samarbejde mellem forældre og skole er hele forudsætningen for, at vi kan drive en skole, hvor eleverne trives, dannes og udvikler sig fagligt.

Derfor er det en stor glæde for os i bestyrelsen at invitere jer til skolens årlige generalforsamling. Generalforsamlingen er skolens øverste myndighed og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt deltager. Her vil I få lejlighed til at møde hele bestyrelsen samt skolens ledelse og deltage i en konstruktiv dialog med os om det, der samler os - nemlig vores børns uddannelse og dannelse.

Valg til bestyrelsen

Der skal vælges to bestyrelsesmedlemmer for en treårig periode og to suppleanter for en etårig periode. Forslag til kandidater til bestyrelsesposter og suppleanter skal i henhold til skolens fundats være bestyrelsen skriftligt i hænde senest otte dage før generalforsamlingen, dvs. senest tirsdag den 15. april 2025 kl. 12.00. Forslag til kandidater bedes venligst sendt til både formand og næstformand på mail: ts@mks.dk og tf@mks.dk Den endelige kandidatliste er offentliggjort herunder.

Find dagsorden og information om opstilling og valg her:

Indkaldelse til generalforsamling d. 23. april 2025

Læs mere om bestyrelsens arbejde her: 

Bestyrelsesfolder 2024

Se kandidater til bestyrelsesvalget her:

Kandidatliste 2025

 

2024 Opstart GS 4
DSC 0178 1024X704
Kruses Skole V2 (13 Of 88)
2024 Opstart GS