Den ofte svære overgang fra børnehave til skole og fritidshjem foregår i trygge og rolige rammer i Kometen.

Ind- og udmeldelse

Marie Kruses Skole tilbyder optagelse af før-skolebørn i skolens fritidsordning fra 1. maj. Fordelingen af børn fra Furesø Kommune foretages i samarbejde med kommunens pladsanvisning, mens fordelingen af børn fra andre kommuner foretages af Marie Kruses Skole.

Indmeldelse i Kometen sker ved henvendelse på Marie Kruses Skole, i forbindelse med bekræftelse på at barnet optages i børnehaveklasse på skolen.

Udmeldelse af Kometen sker ved henvendelse til Marie Kruses Skoles afdelingsinspektør, Lis Rosenlund Lau. Sker udmeldelsen i løbet af skoleåret, skal der betales for den måned, udmeldelsen finder sted samt den efterfølgende måned.

3.-klasseeleverne bliver automatisk udmeldt af fritidsordningen ved overgang til klub. Forældre til elever i 3. klasse inviteres hvert år i januar/februar måned til møde i Kometen vedrørende klub. Optagelse i klub foregår i et tæt samarbejde med pladsanvisningen i Furesø Kommune.

Forældrebetaling

Pr. 1. januar 2019 betales 1.455 kr. pr. måned i 12 måneder.