Fransk
Læseplanen for faget fransk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Franskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den enkelte elev opstiller enkle og overskuelige læringsmål, som evalueres løbende. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængigt af emnet/indholdet og aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.
Særligt for Marie Kruses Skole
Tysk og fransk er obligatoriske fag med 1 lektion pr. sprog i første halvdel af 5. klasse. Det er en introduktion og en slags appetitvækker til faget, så eleverne får bedre forudsætninger for at vælge mellem fransk og tysk efter jul.
I anden halvdel af 5. klasse, hvor eleverne har valgt, hvilket sprog de vil fortsætte med i resten af forløbet (5. – 9. klasse), har man to ugentlige timer med det valgte sprog.
Geografi
På Marie Kruses skole undervises i geografi med to lektioner ugentligt i 7. – 9. klasse. Endvidere er geografi en del af 9.-klassernes lejrskole i Viborg.
Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.
Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.
Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.
Kompetenceområder
I 7. – 9. klasse arbejder lærere og elever med disse fire kompetenceområder i geografi:
- Undersøgelse
- Modellering
- Perspektivering
- Kommunikation
For kompetenceområdet “undersøgelse” gælder følgende fem færdigheds- og vidensområder:
- Undersøgelser i geografi er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering
- Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår
- Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget
- Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer
- Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår.
Faglig læsning
I geografiundervisningen arbejdes der med faglig læsning for at bidrage til, at eleverne bliver bevidste læsere, hvor viden organiseres for bedst mulig læring. Der arbejdes med, hvorledes en fagtekst er opbygget, og eleverne lærer afkodning og aflæsning af diagrammer. Eleverne trænes i instruerende læsning gennem arbejde med forsøgsvejledninger og træner ”skimmelæsning” gennem informationssøgning ved individuelt arbejde til egne fagtekster.
Der anvendes forskellige strategier til arbejdet med elevernes forforståelse, begrebsforståelse og evaluering. Her arbejder eleverne bl.a. med tankekort (til bl.a. forforståelse og begrebsforståelse) og den udvidede VØL-model, også kendt som VØSLE-modellen, hvor S står for; Sådan vil jeg lære, og E står for Evalueringsevne. Desuden trænes notatteknik bl.a. ved gennemgang af stof. IT inddrages til informationssøgning, præsentation og tekstbehandling, f.eks. ved udarbejdelse af rapporter.
Innovation og entreprenørskab
Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til naturfag og geografi. Særligt for geografi er de gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund og de tilhørende samspil, konflikter og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner:
- Handling
- Kreativitet
- Omverdensforståelse
- Personlig indstilling.
På Marie Kruses Skole arbejder eleverne med innovative processer igennem første halvdel af 8. klasse. Geografi forsøger kontinuerligt med dette forløb at inddrage det i faget.
Fællesprøve i tre fag
På MKS samarbejder fagene geografi, biologi og fysik/kemi med at afvikle minimum seks tværfaglige forløb indenfor fagenes fælles kompetenceområder:
- Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
- Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
- Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
- Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
- Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Vi er forpligtede til at undervise i fire af ovenstående, men har frihed til at supplere med to af vore egne valgte fokusområder. Eksempler på andre fællesfaglige fokusområder:
- Stofkredsløb i forskellige økosystemer
- Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø
- Den naturfaglige dimension af kommunikationsformer (på tværs af grænser)
- Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund
- Jorden og livets udvikling
- Klimaforandringer
- Megabyer og deres forsyning
- Fødevareproduktion lokalt og globalt
- Økologi og bæredygtighed i skolehaven
- En rejse ud i rummet.
Musik
Det vigtigste element i musikundervisningen på Marie Kruses skole er, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Sangdelen understreges på skolen ved daglig morgensang for 0. – 6. klasse, hvor repertoiret består af en bred vifte af sange fra den danske sangskat.
Efter skoletid tilbydes korsang for 2. og 3. klasse. Koret deltager hvert år i en stor fælleskoncert for alle skolekorene i kommunen. For 4. – 6. klasse er der tilbud om musical i efterårssemestret.
Inden for den skabende del er det vigtigt, at eleven lærer, at man kan eksperimentere med lyd og klang på mangfoldige måder. I arbejdet med musikforståelse lægges hovedvægten på musiklytning i fællesskab. Såvel den obligatoriske som den frivillige undervisning udmunder i en optræden ved den årligt tilbagevendende forårskoncert.
Kompetenceområder i musik
Efter 2. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Som tilføjelse til Undervisningsministeriets bindende trinmål for musik indføres fra 2. klasse obligatorisk blokfløjteundervisning og i den forbindelse obligatorisk nodelære. Eleven vil derfor kunne spille enkle melodier på blokfløjte med begyndende forståelse for noder.
Musikalsk skaben
Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Eleven kan komponere små melodier fx ved hjælp af blokfløjten.
Musikforståelse
Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik og musikinstrumenter. Eleven kan udtrykke oplevelse af musik i billeder og bevægelse.
Efter 4. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.Eleven har forståelse for enkel nodelære og kan spille melodier på blokfløjte efter noder (omfang: 5-6 indlærte toner)
Musikalsk skaben
Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Eleven kan lave små musikstykker, fx ved hjælp af blokfløjten.
Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik.
Efter 6. klasse
Musikudøvelse
Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven behersker blokfløjte i et omfang på 8 toner og har forståelse for nodelære. Eleven har kendskab til og erfaring med de instrumenter, der indgår i rytmisk sammenspil.
Musikalsk skaben
Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk.
Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.
Tysk
Læseplanen for tysk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.
Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.
Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.
Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den enkelte elev opstiller enkle og overskuelige læringsmål, som evalueres løbende. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængigt af emnet/indholdet og aktiviteternes art.
De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.
Særligt for Marie Kruses Skole
5. klasse
Tysk og fransk er obligatorisk med 1 lektion pr. sprog i første halvdel af 5. klasse. Det er en introduktion og en slags appetitvækker til faget, så eleverne får bedre forudsætning for at vælge mellem fransk og tysk efter jul.
I anden halvdel af 5. klasse, hvor eleverne har valgt, hvilket sprog de vil fortsætte med i resten af forløbet (5. – 9. klasse), har man 2 ugentlige timer med det valgte sprog.
6. – 8. klasse
Tysk kan være udtræksfag til de mundtlige årsprøver i 6. – 8. klasse.
9. klasse
Terminsprøve i skriftlig tysk i 9. og 10. klasse.