Marie Kruses Skole

Samlet timetal på årgangene

Lektietid

Lektietid for 1. – 3. klasse to lektioner ugentligt med mulighed for at gå i Kometen løbende fastholdes. Lektietid for 4. – 6. klasse lægges sammen, og der tilbydes to ugentlige lektioner, der er helt frivillige – det er altså ikke nødvendigt at møde op til timen, hvis man ikke har brug for hjælp til sine lektier. Der kan dog mellem lærere og forældre laves aftale om mødepligt til lektiecafe for enkelte elever, der har svært ved at få lavet lektierne hjemme. Lektietid for 7. – 9. klasse bortfalder, da det har været meget lidt brugt. Skulle der være enkelte elever i 7. klasse, der ønsker lektiehjælp, vil de være velkomne til at dukke op sammen med 4. – 6. klasse.

Evaluering/feedback

PÅ 8.-9. klassetrin er der én lektion ugentligt i fagene matematik, engelsk og dansk omlagt. Lektionerne er med fokus på elevfeedback i mindre grupper. Dette for at forfine evaluerings- og feedbackkulturen og målrette denne den enkelt elev. Lektionerne er placeret i skemaets ydertimer.

Børnehaveklassernes overordnede mål er at gøre eleverne skoleparate. Det betyder i praksis, at børnehaveklassen er starten på et aktivt skoleliv. Børnene skal i børnehaveklassen tilegne sig viden og færdigheder, så de opnår et godt fundament til det videre skoleforløb. Læs i øvrigt mere på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Undervisningsformen er afhængig af arbejdsprocessen, så der veksles mellem lærerstyrede aktiviteter, gruppearbejde, individuelt arbejde og makkerskab. Vi arbejder endvidere bevidst med at styrke børnenes evne til at lytte og modtage information/beskeder samt at fastholde koncentrationen.

Et udpluk af det faglige indhold

Vi går ud fra, at alle børn ved skolestart kender og kan skrive bogstaverne i eget navn. Der arbejdes i løbet af skoleåret med rim og remser, sammenhængende ord, begreber og overbegreber, antal stavelser i ord m.m. Alfabetet præsenteres i et intensivt forløb, hvor bogstavernes udseende og lyd og håndfonemerne gennemgås, så børnene bliver fortrolige med alfabetets bogstaver og lyde. Fra første dag opmuntrer vi børnene til at skrive med ”børneskrift” (man skriver ordene, som de lyder).

Der tegnes meget i børnehaveklassen, da det er med til at styrke finmotorikken, som har betydning, når man skal til at skrive tal og bogstaver. Børnene lærer bl.a. at lave ”logbog”, hvor de i skrift og tegning eksempelvis udtrykker, hvad de har beskæftiget sig med i løbet af dagen, og om de har haft en god skoledag. Det forventes, at børnene i hvert fald får lært tallene 1–20 i løbet af skoleåret. Der startes på addition og subtraktion. Der vil også indgå geometri og start på opmåling. Endvidere arbejdes der med former, figurer og begreber som f.eks. flest/færrest, størst/mindst.

Tests

I starten af skoleåret afvikles bl.a. en sprogscreening og supplerende tests, som er med til at give os et nuanceret billede af den enkeltes udviklingstrin. Omkring januar/februar følger vi op på børnenes faglige udvikling via yderligere tests og LUS (Læseudviklingsskema).

Skolens fag

Her kan du læse om de enkelte fag på Marie Kruses Skole, og hvordan de kommer til udtryk netop her.

Billedkunst er obligatorisk fra 1. til 6. klasse.

• I 1. – 3. klasse foregår undervisningen for hele klasser med to ugentlige lektioner
• I 4. – 6. klasse foregår undervisningen på delehold
• I 4. og 5. klasse: delehold med musik. Faget kan struktureres både som halvårligt fag med to ugentlige lektioner eller som helårligt med to lektioner hver anden uge
• I 6. klasse: delehold med hjemkundskab. Holdene har to lektioner hver anden uge hele året + en ugentlig teoritime for hele klassen
• Billedkunst kan efter 6. klasse udtrækkes som mundtligt årsprøvefag, og der må i løbet af året påregnes afleveringer og lektier i faget

Læseplanen i faget dansk danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor faglige aktiviteter og fagligt stof indgår i forskellige kombinationer. Den indeholder en angivelse af de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med og af undervisningens progression i de fem danskfaglige forløb.

Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og kulturelle liv, dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi, tanker, følelser og viden. Centralt i faget står arbejdet med sprog og litteratur.

6 særlige punkter for Marie Kruses Skole

• Vi introducerer skrå sammenbunden skrift i løbet af 1. klasse og anvender denne som brugsskrift ved udgangen af 3. klasse
• Vi benytter de latinske betegnelser ved ordklasser og ledsætningsanalyse fra 3. klasse
• Vi har skriftlige årsprøver fra 4. klasse
• Vi har mundtlige årsprøver fra 6. klasse
• Der er afsat tid til individuel/gruppevis feedback i 8. – 9. klasse
• Biblioteksundervisning tilbydes fra 1. – 4. klasse

Engelskundervisningen på Marie Kruses Skole starter i 2. klasse.

Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets kompetencemål for engelsk vægtes den skriftlige dimension højt på Marie Kruses Skole. Såvel i den frie skriftlige udtryksform som i det konkrete arbejde med grammatik. Dette er gennem hele skoleforløbet en væsentlig del af engelskundervisningen på Marie Kruses Skole.

Arbejdet bliver evalueret i 9. klasse ved en skriftlig terminsprøve, som er forberedt i form af minimum to skriftlige afleveringer i 8. klasse og tre skriftlige afleveringer i 9. klasse.

Udveksling

I 8. klasse har vi et obligatorisk udvekslingsprogram med en hollandsk skole, hvor al kommunikation og samvær foregår på engelsk.

En yderligere styrkelse af faget er planlagt fra skoleåret 2016-17, hvor 8. og 9. klasse bevilges en ekstra ugentlig time til brug for evaluering af og feedback til den enkelte elev.

Til styrkelse af det sproglige arbejde har vi fra 6. til 9. klasse deletimer i engelsk en time om ugen.

Læseplanen for faget fransk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Franskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.

Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den enkelte elev opstiller enkle og overskuelige læringsmål, som evalueres løbende. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængigt af emnet/indholdet og aktiviteternes art.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.

Særligt for Marie Kruses Skole

Tysk og fransk er obligatoriske fag med 1 lektion pr. sprog i første halvdel af 5. klasse. Det er en introduktion og en slags appetitvækker til faget, så eleverne får bedre forudsætninger for at vælge mellem fransk og tysk efter jul.

I anden halvdel af 5. klasse, hvor eleverne har valgt, hvilket sprog de vil fortsætte med i resten af forløbet (5. – 9. klasse), har man to ugentlige timer med det valgte sprog.

På Marie Kruses Skole undervises der i fysik/kemi efter Undervisningsministeriets fastsatte trinmål.

Der lægges særlig vægt på at sætte de behandlede emneområder ind i en relevant sammenhæng i forhold til elevernes hverdag samt det omgivende samfund. Dette praktiseres bl.a. ved besøg på el-kraftværk i løbet af 9. og/eller 10. klasse.

Undervisningen i fysik/kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik.
Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udvikling af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment.

Fysik/kemi har haft og har stadig stor betydning for vores samfund. Det er vigtigt, at undervisningen sætter fokus på både positive og negative sider af samfundets brug af fysiske og kemiske opdagelser og opfindelser. Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes indhold vedrørende fysik/kemi.

Begrebet bæredygtighed er væsentligt i forhold til samfundets anvendelse af ressourcer og energi. Det er vigtigt, at eleverne erkender betydningen af dette begreb. Undervisningen baseres på såvel mundtlig og skriftlig som it-baseret kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber.

I det daglige arbejde er faglig læsning et gennemgående vigtigt tema, så eleverne kontinuerligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, så de kan bruges i andre sammenhænge. Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større eller mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

• Fysikkens og kemiens verden
• Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
• Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
• Arbejdsmåder og tankegange.

På Marie Kruses skole undervises i geografi med to lektioner ugentligt i 7. – 9. klasse. Endvidere er geografi en del af 9.-klassernes lejrskole i Viborg.

Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetenceområder

I 7. – 9. klasse arbejder lærere og elever med disse fire kompetenceområder i geografi:

• Undersøgelse
• Modellering
• Perspektivering
• Kommunikation

For kompetenceområdet “undersøgelse” gælder følgende fem færdigheds- og vidensområder:

• Undersøgelser i geografi er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering
• Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår
• Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget
• Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer
• Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår.

Faglig læsning

I geografiundervisningen arbejdes der med faglig læsning for at bidrage til, at eleverne bliver bevidste læsere, hvor viden organiseres for bedst mulig læring. Der arbejdes med, hvorledes en fagtekst er opbygget, og eleverne lærer afkodning og aflæsning af diagrammer. Eleverne trænes i instruerende læsning gennem arbejde med forsøgsvejledninger og træner ”skimmelæsning” gennem informationssøgning ved individuelt arbejde til egne fagtekster.

Der anvendes forskellige strategier til arbejdet med elevernes forforståelse, begrebsforståelse og evaluering. Her arbejder eleverne bl.a. med tankekort (til bl.a. forforståelse og begrebsforståelse) og den udvidede VØL-model, også kendt som VØSLE-modellen, hvor S står for; Sådan vil jeg lære, og E står for Evalueringsevne. Desuden trænes notatteknik bl.a. ved gennemgang af stof. IT inddrages til informationssøgning, præsentation og tekstbehandling, f.eks. ved udarbejdelse af rapporter.

Innovation og entreprenørskab

Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til naturfag og geografi. Særligt for geografi er de gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund og de tilhørende samspil, konflikter og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner:

• Handling
• Kreativitet
• Omverdensforståelse
• Personlig indstilling.

På Marie Kruses Skole arbejder eleverne med innovative processer igennem første halvdel af 8. klasse. Geografi forsøger kontinuerligt med dette forløb at inddrage det i faget.

Fællesprøve i tre fag

På MKS samarbejder fagene geografi, biologi og fysik/kemi med at afvikle minimum seks tværfaglige forløb indenfor fagenes fælles kompetenceområder:

• Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
• Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Vi er forpligtede til at undervise i fire af ovenstående, men har frihed til at supplere med to af vore egne valgte fokusområder. Eksempler på andre fællesfaglige fokusområder:

• Stofkredsløb i forskellige økosystemer
• Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø
• Den naturfaglige dimension af kommunikationsformer (på tværs af grænser)
• Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund
• Jorden og livets udvikling
• Klimaforandringer
• Megabyer og deres forsyning
• Fødevareproduktion lokalt og globalt
• Økologi og bæredygtighed i skolehaven
• En rejse ud i rummet.

I håndværk og design fordyber du dig, er kreativ, bruger din fantasi, får idéer og arbejder med dine hænder, både i stof, træ, papir, metal og andre materialer. Her udvikler du dit eget udtryk, dit personlige design og undersøger bæredygtige produkter, besøger museer, kommer i kontakt med innovative firmaer og udvikler designprocesser fra tanke til produkt.

Vi skal også ud i naturen og arbejde i frisk træ og forstå samspillet mellem naturen og de produkter, som vi omgiver os med. I håndværk & design udforskes den danske kultur og designtradition, her lærer du teknisk tegning og modetegning, du kommer tættere på håndværkets betydning, materialers egenskaber og på at finde dit eget formsprog. I træ- og syværkstedet udvikler vi produkter indenfor bl.a. mode, møbler, udsmykning, grafisk design, arkitektur, smykker, læder, flet, lamper og brugsgenstande, som vi selvfølgelig skal udstille og præsentere for verden omkring os.

Faget historie tager generelt udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles mål. Marie Kruses Skole lægger stor vægt på, at eleverne får et sikkert kronologisk overblik over Danmarks historie.

I historieundervisningen lægges der endvidere vægt på udvikling af den enkelte elevs kompetencer indenfor faglig læsning. Dette implementeres bl.a. ved hjælp af forskellige typer kilder og læsestrategier, ligesom der er stort fokus på at bibringe eleverne forforståelse for arbejdet med emner og tekster.

I 6. klasse arbejdes der i forbindelse med en lejrskole i Sønderjylland særligt med de slesvigske krige og deres betydning for det danske samfund.

Historie optræder som selvstændigt fag i 7. – 9. klasse, men kan inddrages i samfundsfagsundervisningen på både 8. og 9. klassetrin, hvor det giver mening.

På Marie Kruses Skole har eleverne håndarbejde et halvt år i 4. klasse og et halvt år i 5 klasse. Eleverne er inddelt med 12 elever på et hold – blandede piger og drenge.

Håndarbejde er et praktisk æstetisk fag, hvor hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af produkter. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i teknikker, designprocesser og forvandle tekstile materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndarbejde.

4. klasse
Symaskinekørekort – eleverne bliver fortrolige med symaskinen, og vi syr mindre eller større arbejder ved hjælp af forskellige teknikker og materialer, f.eks. krympestof – smelteplastik. Vi prøver at strikke, og vi broderer, både på symaskine og i hånden.I en vandreuge har vi en hel dag, hvor vi har inviteret bedsteforældre til at være med.

5. klasse
Vi bruger omverdenen som inspirationskilde og omsætter traditionsrige teknikker og arbejdsmetoder til nutidig trend. Eksempelvis skåle, kurve og tasker i forskellige materialer – f.eks. nylonreb, cykelslange og filte over ballon. Vi har en hel dag i en vandreuge, hvor vi vådfilter over ballon.

Læseplanen for idræt danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer. Læseplanen tager delvist udgangspunkt i fælles mål, hvor kompetencemålene er:

• Alsidig idrætsudøvelse
• Idrætskultur og relationer
• Krop, træning og trivsel

Hensigtsmæssig påklædning og bad hører til dansk idrætstradition og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning. For at tage hensyn til pigernes og drengenes forskellige forudsætninger, men også for at de kan påvirke hinanden positivt, vil undervisningen være såvel kønsintegreret som kønsadskilt. Vi forsøger at tilpasse faget idræt til de enkelte klassetrin og tilstræber en naturlig progression i idrætsundervisningen.

1. – 2. klasse

• Grundlæggende motorisk træning
• Simple idrætslege – inde og ude
• Grundlæggende gymnastiske færdigheder
• Boldbasis og boldspil
• Enkle rytmiske bevægelser og dans
• Enkle grundtræningselementer
• Tilegnelse af evne til samarbejde med fokus på socialisering og accept
• Opnåelse af forståelse for idrættens mangfoldighed.

3. – 5. klasse

Undervisningen omfatter især aktiviteter inden for følgende områder:

• Sammensatte motoriske færdigheder
• Sammensatte gymnastiske færdigheder
• Boldbasis og boldspil
• Rytmiske bevægelser og dans
• Grundtræningselementer, herunder anvendelse af teknologi
• Tilegnelse af grundlæggende tekniske færdigheder
• Tilegnelse af forståelse for og accept af forskelligheder mellem mennesker
• Tilegnelse af viden om idræt på forskellige måder i forskellige sammenhænge

Eleverne har i 4. klasse svømmeundervisning halvdelen af skoleåret, hvor de trænes i de klassiske svømmediscipliner, men hvor fokus også er på tryghed i vandet samt på forbedring af diverse udspring fra vipper og skamler.

6. – 7. klasse

Undervisningen omfatter især:

• Tekniske færdigheder i løb, spring og kast
• Gymnastikkens tekniske elementer
• Tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil
• Forskellige tekniske elementer inden for rytmiske bevægelser og dans
• Træningslære – herunder anvendelse af teknologi

Eleverne arbejder med:

• Videreudvikling af tekniske færdigheder
• Tilegnelse af viden om fysiske, psykiske og sociale handleformer, samt tilegnelse af viden om idræt i forskellige samfundsmæssige sammenhænge.

8. – 9. klasse

Undervisningen målrettes prøven i idræt. Indholdet vil være:

• Specifikke tekniske færdigheder i atletikkens discipliner
• Sammensætning og udførelse af gymnastiske elementer
• Specifikke tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil
• Sammensætning og udførelse af tekniske elementer inden for rytmiske bevægelser og dans
• Kobling mellem teori og praksis inden for træningslære, herunder anvendelse af teknologi

Eleverne arbejder med:

• Mestring af tekniske færdigheder
• Anvendelse af viden om fysiske, psykiske og sociale handleformer
• Tilegnelse af viden om idræt i forskellige samfundsmæssige og internationale sammenhæng

På Marie Kruses Skole undervises der i madkundskab i 6. og 7. klasse. Undervisningen er på delehold, 2 timer hver anden uge i 6. klasse og 2 timer hver uge i 7. klasse.

Madkundskab skal bevidstgøre eleverne om deres mad. De skal blive gode håndværkere, der kan træffe valg ud fra sundhed, økonomi, klima og smag.

Det er vigtigt, at eleverne forbinder faget med livskvalitet, lyst og glæde.

På Marie Kruses Skole undervises der i faget matematik efter Undervisningsministeriets fastsatte trinmål.

Elevernes faglige udvikling evalueres løbende i de enkelte klasser. Derudover bliver alle elever i 2.,4. og 6. klasse testet i grundlæggende færdigheder og matematikkundskab vha. FG/MG-prøver. Disse prøver er en standardiseret test, som belyser elevernes grundlæggende færdigheder i matematik og giver en generel, god viden om elevernes standpunkt i forhold til klassetrinnet. Denne evaluerende prøve på klassen bruges dels fremadrettet som et redskab for læreren og dels som status for den enkelte elev. Det er dog ikke en prøve, der kan inddrages i eventuel karaktergivning i øvrigt.

Faglig læsning tilgodeses gennem arbejde med og opmærksomhed på matematikken som internationalt sprog samt matematikbogen som genre, dvs. den multimodale måde en matematikbog er opdelt på med både tekst, billeder, tabeller, faktabokse osv.

Matematikfaget er yderligere styrket på Marie Kruses Skole fra skoleåret 2016-17, hvor 8. og 9. klasse bevilges en ekstra ugentlig time til brug for evaluering af og feedback til den enkelte elev.

Det vigtigste element i musikundervisningen på Marie Kruses skole er, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Sangdelen understreges på skolen ved daglig morgensang for 0. – 6. klasse, hvor repertoiret består af en bred vifte af sange fra den danske sangskat.

Efter skoletid tilbydes korsang for 2. og 3. klasse. Koret deltager hvert år i en stor fælleskoncert for alle skolekorene i kommunen. For 4. – 6. klasse er der tilbud om musical i efterårssemestret.

Inden for den skabende del er det vigtigt, at eleven lærer, at man kan eksperimentere med lyd og klang på mangfoldige måder. I arbejdet med musikforståelse lægges hovedvægten på musiklytning i fællesskab. Såvel den obligatoriske som den frivillige undervisning udmunder i en optræden ved den årligt tilbagevendende forårskoncert.

Kompetenceområder i musik

Efter 2. klasse

Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Som tilføjelse til Undervisningsministeriets bindende trinmål for musik indføres fra 2. klasse obligatorisk blokfløjteundervisning og i den forbindelse obligatorisk nodelære. Eleven vil derfor kunne spille enkle melodier på blokfløjte med begyndende forståelse for noder.

Musikalsk skaben
Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Eleven kan komponere små melodier fx ved hjælp af blokfløjten.

Musikforståelse
Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik og musikinstrumenter. Eleven kan udtrykke oplevelse af musik i billeder og bevægelse.

Efter 4. klasse

Musikudøvelse
Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse.Eleven har forståelse for enkel nodelære og kan spille melodier på blokfløjte efter noder (omfang: 5-6 indlærte toner)

Musikalsk skaben
Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Eleven kan lave små musikstykker, fx ved hjælp af blokfløjten.

Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik.

Efter 6. klasse

Musikudøvelse
Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven behersker blokfløjte i et omfang på 8 toner og har forståelse for nodelære. Eleven har kendskab til og erfaring med de instrumenter, der indgår i rytmisk sammenspil.

Musikalsk skaben
Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk.

Musikforståelse
Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.

3. – 4. klasse

Dyr og mennesker

• Anatomi – indre og ydre opbygning (åndedræt, blodkredsløb og tilpasning)

Levevilkår og sundhed

• Livsstil – egne og andres

Jorden

• Sten-dannelse – hovedgrupper
• Jords bestanddele

Jorden i rummet

• Himmellegemernes indbyrdes bevægelser
• Planeternes variation
• Solsystemets opbygning
• Big bang og tidligere tiders verdensbilleder

Organismer og naturområder

• Økosystemer – feltarbejde og fjerne naturområder
• Kort
• Lokal- og nærområdet
• Signaturer
• Verdensdele, verdenshave og klimazoner

Vejret

• Nedbør, vind og temperatur
• Målinger og data
• Vejrudsigt – formål og struktur

El og forsyning

• Elektriske kredsløb
• Spildevand og affald
• Hustandens varme- og elforsyning, spildevand og affaldshåndtering

Produktion

• Fra ressource til færdigt produkt
• Udvikling af teknologi gennem tiden
• Sammenhæng mellem behov og udvikling af produkter

5. – 6. klasse

Kost og motion

• Motion
• Sundhed og hygiejne

Mennesket

• Øret
• Øjet
• Fordøjelsen

Mennesket og naturen

• Naturkatastrofer
• Menneskets levevilkår
• Pladetektonik
• Interessekonflikter

Natur og naturområder

• Feltundersøgelser
• Karakteristiske naturområder (Vadehavet)
• Organismers sammenspil i naturen – fødekæder, fødenet
• Cykliske modeller – vandets kredsløb, fotosyntese og respiration, opbygning og nedbrydning af organismer

Jorden og livets opståen og udvikling

• Evolution

Kort og forvandling

• Atlas og digitale kort

Lys

• Systematiske undersøgelser og egenskaber

Stof

• Molekyler og molekyleopbygning
• Atomer

Energi

• Drivhuseffekt
• Vedvarende og ikke-vedvarende energikilder
• Bæredygtighed

På Marie Kruses Skole undervises i religion, og faget har indholdsmæssigt det samme udgangspunkt som faget kristendom og tager ligeledes udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faget er et eksamensudtræksfag.

Formål med faget

• Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre
• Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser
• Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund

Det tilstræbes i videst muligt omfang, at den samme lærer underviser klassen i både historie, samfundsfag og religion.

Samfundsfag på Marie Kruses Skole tager generelt udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles mål.

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

I samfundsfagsundervisningen lægges der endvidere vægt på udvikling af den enkelte elevs kompetencer indenfor faglig læsning. Dette implementeres bl.a. ved hjælp af forskellige typer kilder (fx nyhedsartikler) og læsestrategier, ligesom der er stort fokus på at bibringe eleverne forforståelse for arbejdet med emner og tekster.

Samfundsfag optræder som selvstændigt fag i 8. og 9. klasse og er et udtræksfag til eksamen. Undervisningen foretages som regel af den samme lærer, som har klassen i historie, hvorfor der ofte er en sammenhæng mellem de to fag.

Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling.

Igennem sløjdarbejdet skal eleverne ikke bare udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har en æstetisk og funktionel værdi, men også blive i stand til at overskue processen fra idé til planlægning og udførelse.

Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• Udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter
• Kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø
• Forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling
• Udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde

Eleverne skal i løbet af året stifte bekendtskab med forskellig former for kodning og teknologi. Målet for undervisningen er, at eleverne skal tilegne sig viden om, hvordan man kan kode og fordelene herved. Der vil være vægt på, at eleverne skal udvikle en ”smart tankegang” i forbindelse med kodning. Altså at der bliver færrest mulige knapper, og den korteste vej findes. Eleverne skal desuden blive i stand til at finde mønstre i kodning og lave instruktioner, som kan skabe disse.

I løbet af året skal eleverne arbejde med code.org og micro:bit.

Eleverne skal arbejde med forskellige grundkurser af kodning. Der skal udarbejdes små forskellige film/historier, og eleverne skal udvikle små spil, som de selv og andre kan bruge. Om muligt skal der arbejde med fable-robotter og deres bevægelighed.

Læseplanen for tysk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.

Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den enkelte elev opstiller enkle og overskuelige læringsmål, som evalueres løbende. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængigt af emnet/indholdet og aktiviteternes art.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.

Særligt for Marie Kruses Skole

5. klasse

Tysk og fransk er obligatorisk med 1 lektion pr. sprog i første halvdel af 5. klasse. Det er en introduktion og en slags appetitvækker til faget, så eleverne får bedre forudsætning for at vælge mellem fransk og tysk efter jul.

I anden halvdel af 5. klasse, hvor eleverne har valgt, hvilket sprog de vil fortsætte med i resten af forløbet (5. – 9. klasse), har man 2 ugentlige timer med det valgte sprog.

6. – 8. klasse

Tysk kan være udtræksfag til de mundtlige årsprøver i 6. – 8. klasse.

9. klasse

Terminsprøve i skriftlig tysk i 9. og 10. klasse.