En Masterclass giver dig mulighed for at afprøve et fag på gymnasieniveau

Gratis Masterclass for 9.-klasseelever

Alle 9.-klasseelever i Furesø Kommune har mulighed for at deltage i en Masterclass på Kruses Gymnasium.

Det er et tilbud, der giver dig mulighed for at gå i dybden med et fag, som interesserer dig og prøve det af på gymnasieniveau sammen med andre unge med samme faglige interesser. Forløbet finder sted over fem undervisningsgange i starten af skoleåret og slutter af med overrækkelse af diplomer.

Du tilmelder dig online her på siden ved at udfylde nedenstående elektroniske blanket og uploade en kort, motiveret ansøgning. I ansøgningen skriver du, hvilken Masterclass du ønsker optagelse på. Husk at spørge dine forældre om deltagelse, da vi skal have deres tilladelse.

Vælg mellem disse fag

Masterclass i bioteknologi
Bioteknologi er et moderne fag, der kombinerer biologi, kemi, fysik og matematik og udnytter de nyeste teknologier inden for natur- og sundhedsvidenskab. Vi dykker ned i aktuelle emner fra blandt andet lægemiddelindustrien og biotekindustrien, hvor vi eksempelvis ser på udviklingen af nye lægemidler og enzymer til fødevareindustrien. Vi arbejder med dufte, smagsstoffer og meget andet spændende. En masterclass i bioteknologi er for dig, der er interesseret i at udforske en karriere inden for medicinalindustrien.

Masterclass i samfundsfag
En masterclass i samfundsfag er for dig, der elsker at diskutere samfundsforhold, demokrati og indflydelse i et nationalt og internationalt perspektiv. Du får indsigt i nogle af de grundlæggende problemstillinger i samfundet og stifter bekendtskab med de væsentlige beslutningsprocesser, der kendetegner et demokrati som det danske. I løbet af efterårets fem undervisningsgange vil du fx komme på tur til Folketinget på Christiansborg. Vi kigger også ud i verden og prøver at sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
samt politiske og økonomiske retninger. Det kan bidrage til en bedre forståelse af fænomener som fake news, terrorisme og internationale handelskrige.

Masterclass i engelsk
English is used for communication between people all over the world and being able to speak and write English skilfully will open a world of possibilities. A masterclass in English will introduce you to some of the many various aspects you may meet in your further education: American and British culture, history and society; short stories and articles, songs and poetry, films and theatre, grammar and communication strategies. You will learn to analyse texts and we will discuss both historical and current issues. We will also focus on how you best present your topic and you will be encouraged to produce your own original material.

See you in class!

Masterclass i matematik
Matematik er det eneste fag, der kan spå om fremtiden. Matematik er også det eneste fag, der kan producere sikker viden. Fordi vi beviser vores påstande. Du vil blive introduceret til, hvordan matematik er opbygget af definitioner og sætninger og vil møde eksempler på forskellige typer af matematiske beviser. I masterclass i matematik vil vi bruge ligninger og kurver til at beskrive naturen og samfundet. Hvis man skal forudsige udviklingen i fx CO2-udledning, antal Facebook-brugere, befolkningens størrelse eller den gennemsnitlige levealder, skal man bruge matematik. Vi vil ligeledes bruge matematikken til at regne på sandsynligheder for at vinde i spil som lotto og poker.

Praktiske informationer
  • Send din motiverede ansøgning senest søndag den 30. august 2020
  • Du får besked om, hvorvidt du er optaget umiddelbart efter ansøgningsfristen
  • Forløbet består af fem undervisningsgange, der finder sted hver tirsdag fra uge 37 til 41 kl. 14.00-15.30
  • Første lektion er tirsdag den 8. september, og sidste lektion er tirsdag den 6. oktober, hvor du får overrakt et diplom for din deltagelse
Ansøg online