Kruses Gymnasium har mulighed for at udbyde fagkombinationer, som du ikke kan få på offentlige gymnasier.

Studieretninger - studiestart 2019

Kruses Gymnasium er et privat gymnasium. Det betyder, at vi har mulighed for at tilbyde dig fagkombinationer, som du ikke kan få på offentlige gymnasier. Det drejer sig om en studieretning med astronomi, én med idræt på B-niveau og en supersproglig linje uden idræt.

På denne side kan du læse mere om Kruses forskellige studieretninger og nærstudere de enkelte muligheder for fagkombinationer.

Biotek

Bioteknologi A – Matematik A – Fysik B

Bioteknologi er et moderne fag, der kombinerer biologi, kemi, fysik og matematik og udnytter de nyeste teknologier inden for natur- og sundhedsvidenskab. Vi arbejder med bioteknologiske emner – bl.a. gensplejsning, stamcelleforskning, DNA og RNA, lægemiddelfremstilling og biogas som brændstof. Bæredygtighed og ansvarlighed er nøgleordet i arbejdet med de nyeste biologiske og kemiske problemstillinger, og vi anvender matematisk modellering og IT i de naturvidenskabelige undersøgelser. Studieretningen giver dig adgang til næsten alle naturvidenskabelige uddannelser, og du kan opgradere kemi og fysik til A-niveau.

Ingrid, 2.t
”Jeg valgte bioteknologi, fordi jeg er blevet interesseret i medicin og forskning. Bioteknologi giver mig muligheden for at fordybe, udvikle og udfordre mig fagligt og socialt på de områder, og samtidig er linjen bredt adgangsgivende fremadrettet.”

Studieretningsfag

Bioteknologi A
Matematik A
Fysik B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Engelsk B
Idræt C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Mat-Fys A

Matematik A – Fysik A – Kemi B

Listen over berømte danske fysikere er lang: Du kender måske Ørsted og Bohr og har hørt om Lene Hau, der bremsede lysets hastighed. Vil du gå i deres fodspor, er denne studieretning noget for dig. Du skal arbejde med klimaforandringer, kemikalieprodukter i hverdagen, IT, matematisk modellering og meget mere. Studieretningen klæder dig på til at læse videre på DTU og andre naturvidenskabelige studier som medicin, geofysik og nanoteknologi.

Anders, 3.m
“Min største motivation for at vælge studieretningen med fysik og matematik på højt niveau var udsigten til at blive ingeniør og en forhåbning om, at de andre, der valgte samme linje, var mere eller mindre ligesindede. Jeg er ikke blevet skuffet.”

Studieretningsfag

Matematik A
Fysik A
Kemi B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Engelsk B
Biologi C
Idræt C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Mat-Fys B

Matematik A – Fysik B – Kemi B

Som privatgymnasium kan vi tilbyde denne klassiske naturvidenskabelige studieretning med et twist, så du også får astronomi. Du kommer til at arbejde med hele universet fra Big Bang til de nyeste Mars-ekspeditioner, samtidig med at du får adgang til de vigtigste naturvidenskabelige studier inden for medicin, teknologi og kemi. Andreas Mogensen var den første dansker i rummet. Skal du være den næste?

Marcus, 2.m
”Jeg valgte denne linje, fordi den passede til de fag, som jeg er stærkest indenfor, og fordi at udvalget af lærere på de fagområder er nogle af de bedste på de gymnasiale uddannelser.”

Studieretningsfag

Matematik A
Fysik B
Kemi B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Engelsk B
Astronomi C
Biologi C
Idræt C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Idrætslinjen

Biologi A – Kemi B

Er du sportsnørd, naturfreak, eliteidrætsudøver eller bare glad for at spille håndbold, er denne linje måske lige noget for dig. Kruse har som privatgymnasium mulighed for at give denne studieretning en særlig idrætsprofil, hvor alle elever har idræt på B-niveau. Du kommer til at arbejde med kroppen, naturen, sport, doping, fysiologi og træning i tæt relation med biologi og kemi. Der er mulighed for studieretningsrejser til de fede idrætsfaciliteter på Playitas og måske en ski- eller kanotur i Sverige. Sammen med matematik på B-niveau får du adgang til professionsuddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut eller bioanalytiker. Opgraderer du til matematik på A-niveau får du adgang til mange også lange videregående uddannelser.

Sophia, 1.i
”Jeg har valgt idrætslinjen, fordi jeg interesserer mig for de naturvidenskabelige fag og elsker at bruge min krop og bevæge mig. Samtidig er der også en rigtig god kobling mellem de naturvidenskabelige fag og idrætten, som er enormt spændende.”

Studieretningsfag

Biologi A
Kemi B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Engelsk B
Idræt B
Matematik B
Fysik C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Samf-Mat

Samfundsfag A – Matematik A

Har du en iværksætter i maven, drømmer du om en karriere i det private erhvervsliv, bankverdenen eller inden for jura? Eller er du bare glad for matematik og samfund, så er dette måske din studieretning. Vi fokuserer på dansk og international økonomi og politik, Danmarks forhold til EU, Kina og USA. Vi arbejder samtidig systematisk med innovation, både som tema og som arbejdsproces. Det vil være helt oplagt at vælge erhvervsøkonomi som valgfag. Så er du nemlig endnu bedre klædt på til at forstå virksomheders og organisationers udfordringer og måske udvikle deres strategier.

Frederik, 1.s
”Jeg valgte denne linje, fordi jeg rigtig godt kan lide at diskutere samfundet og de problemer, der opstår ude i den virkelige verden. Og så ville jeg gerne have matematik med ind over, da jeg synes, at økonomi og statistik er sjovt at arbejde med.”

Studieretningsfag

Samfundsfag A
Matematik A

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Engelsk B
Biologi C
Fysik C
Idræt C
Kemi C
Oldtidskundskab C
Religion C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Samf-Eng

Samfundsfag A – Engelsk A

På denne studieretning har vi fokus på de internationale perspektiver og globaliseringens konsekvenser for mennesker, sprog og samfund, samtidig med at vi fordyber os i engelsksproget film og litteratur. Du får styr på EU’s institutioner og nogle af de centrale sprog i unionen og får samtidig dansk politik helt ind under huden. Kommunikation spiller en central rolle både teoretisk og praktisk. Vi anbefaler, at du vælger religion på B-niveau som valgfag. Det vil give dig gode muligheder for at forstå vor tids kulturmøder mellem det sekulariserede Vesten og andre samfund, hvor religion har en fremtrædende rolle, fx i Mellemøsten eller USA.

Noah, 2.s
”Jeg har valgt studieretningen med samfundsfag og engelsk, da jeg interesserer mig for international politik og. Derudover er det også to fag, som der er et rigtig godt sammenspil imellem.”

Studieretningsfag

Samfundsfag A
Engelsk A

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Matematik B
Biologi C
Fysik C
Idræt C
Kemi C
Oldtidskundskab C
Religion C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Supersprog

Engelsk A – Tysk/Fransk/Spansk A – Tysk/Fransk/Spansk B

På Kruses supersproglige studieretning bliver du virkelig god til at tale, skrive, læse og forstå en række sprog. Vi kobler sprog med international politik og økonomi, og i kombination med latin får du en fantastisk mulighed for at møde globaliseringens udfordringer. Vi arbejder med kulturmøder, sprog, litteratur, samfund og økonomi på tværs af grænser. Og så tager vi på udveksling og sprogrejser til USA og rundt omkring i Europa. Bemærk, at du på denne studieretning kun har matematik på C-niveau, men du kan naturligvis vælge et højere niveau. Du har også kun to naturvidenskabelige fag.

Tobias, 3.e
Mine sprogfag er nogle af de vigtigste fag jeg har, fordi de lærer mig nye sprog og nye kulturer at kende. Den supersproglige linje giver dig værktøjer, som du kan bruge i gymnasiet, men i dén grad også når du er blevet student, fordi du får mulighed for at rejse steder hen og kommunikere med de lokale på deres eget sprog.”

Studieretningsfag

Engelsk A
Tysk/Fransk/Spansk A
Tysk/Fransk/Spansk B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Samfundsfag B
Biologi C
Erhvervsøkonomi C
Fysik C
Latin C
Matematik C
Oldtidskundskab C
Religion C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Sproglig linje

Engelsk A – Tysk/Fransk A – Samfundsfag B

Her kombinerer vi sprog, kommunikation, samfundsfag, økonomi og erhvervsliv. Måske lige noget for dig, der tænker på at studere i udlandet eller tage en uddannelse rettet mod international business og politik. Vi har fokus på de internationale perspektiver og globaliseringens konsekvenser for mennesker, sprog og samfund, og vi beskæftiger os med moderne kultur, film og litteratur. Du får styr på EU´s institutioner og nogle af de centrale sprog i unionen og får samtidig dansk politik helt ind under huden. Vi tager på udveksling og sprogrejser til USA og forskellige steder i Europa.

Signe, 2.e
“Jeg har valgt denne studieretning, da jeg altid har fundet det meget interessant og spændende at lære nye sprog. Det kan være udfordrende at have to sprog på højt niveau, men hvis man virkelig går op i det, man stræber efter, gør det kun oplevelsen meget bedre.”

Studieretningsfag

Engelsk A
Tysk/Fransk A
Samfundsfag B

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Matematik B
Biologi C
Fysik C
Idræt C
Kemi C
Oldtidskundskab C
Religion C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb

Musiklinjen

Musik A – Engelsk A

Du behøver ikke være en Mozart for at vælge denne studieretning. Men er du glad for at synge og spille og for at være en særligt aktiv del af skolens liv, får du her gode muligheder for at optræde og spille en vigtig rolle i vores teaterkoncerter. I engelsk læser vi nye romaner og gamle klassikere, ser interessante film og analyserer vigtige tekster fra rockens og poppens univers. Vi anbefaler, at du vælger et af de andre kreative fag som valgfag, fx billedkunst, mediefag eller design & arkitektur, så du lærer at arbejde med kreative processer i flere forskellige fag.

Mikkel, 1.i
”Jeg kommer egentlig ikke fra et hjem, der har været præget af musik, men jeg kan godt lide at spille klaver og havde lyst til at fortsætte med det. Jeg synes, det er fedt at spille sammen med mine venner i gymnasiet, så det er rigtig spændende at have musik.”

Studieretningsfag

Musik A
Engelsk A

Obligatoriske fag

Dansk A
Historie A
Matematik B
Biologi C
Fysik C
Idræt C
Kemi C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C
Almen sprogforståelse
Naturvidenskabeligt grundforløb