Musik på Kruse

På Kruse har vi også et musikudvalg, som er oprettet for at gøre det nemmere for alle musikinteresserede elever at øve og spille sammen i grupper og bands. Det fælles mål er at få mere musik ind i hverdagen på Kruse og give elever muligheden for at mødes på tværs af linjer og årgange.

Der bliver af og til dannet forskellige samspilsgrupper, som bliver tilpasset efter medlemmerne, musikønsker og forestående begivenheder. Kruse stiller musiklokalet på skolen til rådighed for skolens bands. Der er også forskellige muligheder for at synge i kor og lignende, hvilket annonceres løbende. Så der er plads til alle musikinteresserede uanset instrument og erfaring.

Musikudvalgets bands og samspilsgrupper spiller til forskellige arrangementer på gymnasiet såsom fester, juleafslutning og Orienteringsaften.

Musical

I løbet af din gymnasietid på Kruse vil du også få mulighed for at medvirke i en musical, hvor vi arbejder intensivt og fantasifuldt med hinanden og os selv. Der vil være mange forskellige muligheder for at medvirke og bidrage til, at også den næste forestilling bliver en succes.

Gennem årene har vi opført flotte og sjove forestillinger som eksempelvis “Lone Tree Saloon”, ”Grease”, ”Romeo og Julie”, ”Cabaret”, ”James Bond” og ”Savannens hersker.”

Livet på skolen
#kruseliv