FEM FEDE DAGE

I uge 46 sætter gymnasier landet over fokus på miljøet. Initiativet FEM FEDE DAGE er søsat af UngEnergi – et netværk af unge, som arbejder for at samle en hel generation om at standse klimaforandringerne og arbejde sammen for en bæredygtig verden.

Hver dag i uge 46 stilles der skarpt på en miljømæssig udfordring, samtidig med at der lægges op til et aktivt arbejde med idéudvikling og løsningforslag.

Miljøugen skydes i gang med MAD-MANDAG, hvor kantinen serverer en vegetarisk og klimavenlig dagens ret.

På TØJ-TIRSDAG bliver kantinen omdannet til en secondhand shop fyldt med tøj, som eleverne selv har indsamlet og doneret i ugerne op til miljøugen. Her kan man forny garderoben på en bæredygtig måde og samtidig støtte en god sag. Overskuddet fra tøjsalget går nemlig til bevarelse af regnskoven!

OFF-ONSDAG stiller skarpt på vores energiforbrug. Vi skruer vi alle sammen ned for strømforbruget og forsøger så vidt muligt at være offline!

På TRANSPORT-TORSDAG opfordrer vi til mere klimavenlige transportformer. Som belønning til alle cyklende elever, står Kruses miljøråd klar med småkager på cykelstien!

FESTIVAL-FREDAG sætter fokus på miljøvenlig måde at feste på. 

Tak til Kruses miljøudvalg for en fantastisk indsats for at sætte fokus på miljøproblemer og vise vejen til en mere bæredygtig hverdag!

314459368 493451872840484 8401385434896947311 N