Orienteringsaften

19. januar 2022
kl. 19-21

Phphoto.Dk 9667

Orienteringsaften 19. jan. 2022

Vi inviterer alle interesserede til orienteringsaften den 19. januar 2022 kl. 19-21. På denne aften kan du opleve både elever, lærere og rektor fortælle om livet på Kruse, ligesom du kan blive klogere på de forskellige studieretninger og fagpakker, vi tilbyder på både STX og HF.

I år vil orienteringsaftenen blive afholdt som et delvist udendørs arrangement. Vi vil gerne give vores gæster muligheden for at møde fysisk op på skolen i trygge rammer, så husk coronapas og mundbind. Vi har opsat et stort telt med åbne sider i gymnasiets skolegård. Her kan I udforske elevudvalgenes aktiviteter og få lidt at lune jer på. Vi tænder fakler i gården og skruer op for vinterhyggen med varm kakao, brændte mandler og pandekager!

I skolegården vil I blive inddelt i mindre grupper af vores kruse-guider, som tager jer med på rundvisning inde på skolen. På rundvisningen vil både elever, lærere og rektor fortælle om livet på Kruse og vores forskellige studieretninger (STX) og fagpakker (HF). 

Husk coronapas og mundbind! 

Tilmelding er ikke nødvendig, men vi opfordrer til, at man ankommer mellem kl. 19 og 19:30.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig vinteraften på Kruse!

 

Se mere her

 

For jer, der ikke har mulighed for at deltage i den fysiske orienteringsaften, afholder vi en ekstra, virtuel orienteringsaften den 2. februar kl. 19.