Generalforsamling og oplæg om unges trivsel

Vi indbyder hermed alle til generalforsamling, som i år indledes med et spændende oplæg om unges trivsel. Arrangementet finder sted på lærerværelset.

Kl. 18.15: "Om ubehaget i tiden og et tidssvarende dannelsesideal - et alternativt perspektiv på trivselskrisen", oplæg ved Rasmus Meyer

Kl. 19.00: Generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling

Bestyrelsesfolder

Kandidatliste

"Om ubehaget i tiden og et tidssvarende dannelsesideal - et alternativt perspektiv på trivselskrisen"

Oplev sociolog og højskoleforstander Rasmus Meyer give et alternativt blik på trivselskrisen blandt unge.

Rasmus Meyer er uddannet i sociologi fra The New School for Social Research i New York og har en bachelor i socialvidenskab fra RUC.

Som 19-årig blev Rasmus formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, og i dag er han forstander for Krogerup Højskole. Rasmus har desuden været medlem af Dansk Ungdoms Fællesråd og formand for regeringens trivselsudvalg.

Med sin store indsigt i unges trivsel (og mangel på samme!), er Rasmus en hyppigt brugt oplægsholder, som stiller skarpt på de negative konsekvenser af den radikale frihed, mange unge oplever i dag.

Måske skyldes det øgede pres på de unge ikke udelukkende konkurrencestaten og fremdriftsreformen, men et eksistentielt tomrum, der følger med et ungdomsliv, hvor man er fri af tro, kultur, og tradition – og har frit valg på alle hylder.

Vil vi den stigende mistrivsel til livs, må vi ifølge Rasmus Meyer ”bistå hinanden med at blive frivilligt genforankret i meningsskabende og forpligtende fællesskaber”.

Vi ser frem til en spændende aften med nye input til, hvordan vi som skole kan møde og forebygge trivselsudfordringer blandt børn og unge, samt udvikle vores ambition om at uddanne hele mennesker og skabe ro til fordybelse i nære forpligtende fællesskaber.

Rasmus Billede
Rasmus Meyer