Hueceremoni, dimissionsmiddag og translokation 2025
Så har vi taget hul på eksamensperioden og den søde studentertid nærmer sig for vores 3.g’ere! Her kan I læse mere om, hvordan og hvornår vi fejrer årets studenter på Kruse.
Hueceremoni
I år bliver alle studenter i dagene den 23. - 24. juni. Ligesom foregående år er det muligt for en forælder, eller en anden person, at være den som sætter huen på hovedet. Der vil være en rød løber og fejring i kantinen, hvor eleverne kommer ned, når de er færdige med deres sidste eksamen (det er ikke tilladt for gæster at færdes på gangene). I kantinen kan de nærmeste familiemedlemmer/venner være til stede for at overrække huen, tage billeder og ønske tillykke.
Herefter har man et bord (ude/inde) til rådighed, hvor man kan drikke et glas og hygge sig. Der er ikke tidsbegrænsning på, men vi opfordrer til, at man efter en kort seance drager videre, da rigtig mange bliver studenter disse dage og der skal være plads til alle.
God fornøjelse!
Dimissionsmiddag
Onsdag den 25. juni holder vi dimissionsmiddag på skolen for alle vores studenter! Vi mødes kl. 18 til en herlig festmiddag, underholdning og musik.
Vi glæder os til at dele denne mindeværdige aften med vores 3.g'ere!
Translokation
Vi glæder os til at se årets studenter samt deres gæster til translokation i Farum Arena fredag den 27. juni kl. 9.00. Dørene til salen åbnes kl. 8.45. (invitation er sendt til forældre via digital post).
Studenterne møder kl. 8.30 i hallen (indgang i venstre side af hallen). Efter translokationen er der fotografering af alle studenterne i hallen, mens der serveres en lille forfriskning for deres gæster i foyeren. Kl. ca. 11.00 kører studenterne af sted i deres vogne fra Farum Arena.
For gæsterne er der parkeringsmuligheder på grusparkeringen ved Farum Arena, samt
på parkeringspladsen ved Marie Kruses Skole.
Vi glæder os til at se jer til en festlig fejring!




