Tag Hf på Kruse

- og bliv klar til drømmestudiet på to år!

Med en HF bliver du klar til en mellemlang videregående uddannelse på kun to år. Drømmer du fx om at blive laborant, politibetjent, fysioterapeut eller lærer? Så er HF det oplagte valg! Hos os kan du vælge mellem HF Business og HF Sundhed og matche din fagsammensætning til dine interesser.

Du kan søge ind på Kruses HF, uanset hvilken grundskole, du kommer fra og hvilken kommune, du bor i. Vi har plads til alle, som har lyst til at blive dygtigtigere og være en del af det faglige og sociale fællesskab på Kruse. På Kruse bliver du en del af et inspirerende studiemiljø med dedikerede undervisere og et stærkt fællesskab på tværs af klasserne.

HF Business

Er der en iværksætter gemt i maven på dig eller interesserer du dig for handel og markedsføring? - Så er HF Business noget for dig! Du lærer, hvordan du starter din egen virksomhed og hvordan en idé kan udvikle sig til en forretningsmodel.

Læs mere om HF Business

HF Sundhed

Ser du dit fremtidige job inden for sundhedsområdet, som fx laborant, fysioterapeut eller sygeplejerske? - Så er HF Sundhed noget for dig! Med fagene biologi og psykologi sætter vi fokus på krop og psyke, sundhed og livsstil, arv og miljø.

Læs mere om HF Sundhed

"Jeg har valgt HF Business, fordi det passer til mine interesser, og fordi jeg gerne vil arbejde med marketing i et stort firma. Kruses HF passer godt til mig, fordi vi tit har fri i morgentimerne, så vi kan passe vores sport eller andre interesser. Jeg dyrker ridesport og kan bruge tiden til morgentræning."

Ida-Caroline 1.q

"Jeg har valgt HF Sundhed, fordi jeg interesserer mig for kroppen og godt kunne tænke mig at læse videre til fysioterapeut eller ambulancebehandler. Jeg er også en del af Kruse Elitesport, hvor jeg får opbakning til at fortsætte med at spille elitefodbold, samtidig med at jeg læser HF."

Iben 2.q

Kruse Elitesport

Dyrker du sport på eliteplan? - Så er Kruse Elitesport det perfekte tilbud til dig! Du kan blive en del af Kruse Elitesport, uanset om du går på HF eller STX. Vi samarbejder med Furesø Idrætstalenttilbud og lokale sportsklubber om at sikre et godt lokalt uddannelsestilbud for elitesportsudøvere. Vores Elitesportskoordinator Peter Frederiksen hjælper dig med at tilrettelægge dit uddannelsesforløb. Har du spørgsmål om Kruse Elitesport er du altid velkommen til at kontakte ham på pf@mks.dk 

Fordele ved Kruse Elitesport

  • Fri til morgentræning
  • Sportsrelateret fravær godskrives
  • Adgang til styrketræningscenter på skolen
  • Madordning i kantinen
  • Sportsrelaterede oplevelser, foredrag og events
  • Mentaltræning og kostvejledning
  • Træningstøjspakke

Bliv optaget på HF

Ønsker du at søge ind på HF efter ansøgningsfristen d. 1. marts eller efter ordinær skolestart?
- Så er du altid velkommen til at kontakte vicerektor Anders Lytzen Lassen på:
al@mks.dk eller tlf. 44 34 62 09.