Alumnefest på Kruse
Som coronasituationen skrider frem med en fortsat begrænset og gradvis genåbning, har skolen desværre besluttet at vi, i hvert fald indtil jul, må holde lukket for større arrangementer.
Det betyder desværre, at vi må aflyse alumnefesten for denne gang i november.
Vi beklager rigtig meget, og vi håber på at kunne genetablere den engang i foråret, hvis situationen er forbedret til den tid.
Vi har ellers været glade for at se de mange tilmeldinger og den positive ånd, der har været i forhold til festen. Den håber vi på at se igen på et senere tidspunkt.