Berlin

Studieturen er en essentiel del af et uddannelsesforløb på Kruse. Som 0.g’er kommer du og din klasse en tur til Berlin.

På studieturen understøttes den faglige udvikling, almendannelsen og klassens sociale sammenhold. I Berlin kaster vi os ud i byens spændende kultur, samfund og historie, som danner grobund for ugens faglige indhold.

Berlin-turen ligger sidst på skoleåret og markerer derfor afslutningen på et fantastisk år i 0.g på Kruse.

Introturen

Året i 0.g starter med en introtur. Vi cykler til en hytte i en skov, der danner ramme for tre dage fyldt med  teambuildingøvelser, fælles madlavning og masser af hygge. Nogle år tager vi på klatrebane, andre år på kanotur. 

Ekskursioner

I løbet af 0.g tager vi på adskillige ekskursioner til f.eks. Statens Museum for Kunst, Tivoli, i teatret og på diverse museer. Turene har et fagligt afsæt og giver nogle gode fælles oplevelser, der medvirker til klassens gode fællesskab.

Kontakt os

Har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Priser

Læs mere om priserne på Marie Kruses Skole.