Onsdag d. 13. januar 2027

Her slår Kruses Gymnasium dørene op til den årlige orienteringsaften kl. 19-21.  Programmet for aftenen indeholder bl.a. fælles intro, møde med eleverne og præsentation af studieretninger og elevudvalg.

Vi glæder os til at se dig!

Lørdag d. 6. februar 2027

Er du forhindret onsdag d. 13/1? Så har vi et mindre arrangement for efterskoleelever og andre interesserede lørdag d. 6. februar 2027 kl. 10.30, hvor du er meget velkommen.

DSCF5787 2

Find dit fællesskab. Bliv en del af noget større

På Kruse er gymnasielivet mere end undervisning og timer i klasselokalet. Det er også alt det, vi skaber sammen uden for undervisningen. Her kan du engagere dig i elevudvalg, tage initiativ til aktiviteter, dyrke dine interesser og møde andre på tværs af klasser og årgange. Du kan finde fællesskaber omkring det, du allerede brænder for, og opdage nye interesser undervejs.

Vi tror på, at gymnasiet bliver noget særligt, når eleverne selv er med til at forme det. Derfor er der plads til både de små fællesskaber og de oplevelser, der samler os på tværs af hele Kruse.

DSCF5295

Bliv klogere. Bliv mere dig.

Kruses Gymnasium blev grundlagt i 1869 af Marie Kruse under mottoet Ej at synes, men at være. Det er en arv, vi stadig bygger videre på. For os handler gymnasiet ikke kun om at tilegne sig viden, men også om at udvikle sin dømmekraft, tænke kritisk og blive klogere på den verden, man er en del af.

Vi har høje faglige ambitioner og en stærk tradition for fordybelse og engagement i undervisningen. Du behøver ikke begynde med topkarakterer for at gå på Kruse. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og mod på at udfordre dig selv. Vi vil give dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig fagligt og blive godt rustet til din videre vej, uanset hvilken retning du vil gå.

Privat gymnasium i Furesø

Kruses Gymnasium er et privat gymnasium, og vi optager elever fra både nær og fjern. Du behøver altså ikke komme fra Marie Kruses Skole eller bo i Furesø Kommune for at blive en del af Kruse. Det kræver blot, at du opfylder de almindelige optagelseskrav, og at der er plads. 

Læs om optagelse her 

Oplev Kruse - Book en besøgsdag

En besøgsdag giver et rigtig godt indblik i livet på Kruse. Vi skræddersyer et dagsprogram til dig, så du oplever forskellige fag og undervisningsformer, og får rig mulighed for at tale med eleverne.

Book besøgsdag

DSC 0020 (1)

For dig, der dyrker Elitesport!

Dyrker du sport på eliteplan? Så er Kruse det rigtige valg! Vi skaber rammerne for, at du som elitesportsudøver kan fortsætte din sportslige karriere og samtidig tage en ungdomsuddannelse på normeret tid. Vi samarbejder med Furesø Idrætstalenttilbud og lokale sportsklubber om at sikre et godt lokalt uddannelsestilbud. Vores eliteprogram indeholder bl.a.:

  • Fri til morgentræning
  • Sportsrelateret fravær godskrives
  • Adgang til styrketræningscenter på skolen
  • Madordning i kantinen
  • Individuel vejledning ved elitesportskoordinator
  • Træningstøjspakke

Læs mere om Kruse Elitesport

Kontakt os

Har du spørgsmål? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Book en besøgsdag

En besøgsdag på Kruse giver et reelt indtryk af hverdagen som elev hos os.