Fag og læseplaner

Faget billedkunst er som på andre skoler et obligatorisk fag fra 1.-6. klasse. Der arbejdes i 1. - 3. klasse med Fælles Måls første trinforløb, på 4.-6. klasse med andet trinforløb, mens der er selvstændige mål og trinforløb, når faget bliver valgfag i 7. – 8. klasse.

Kompetenceområderne i faget er: Billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation.

Eleverne skal både udvikle kompetencer til at iagttage, analysere samt producere billeder og kunstneriske udtryk, så de kan blive medskabere af billedkulturen omkring dem. Med det kreative og æstetiske arbejde, ønsker vi på Marie Kruses Skole at danne eleverne og give dem både færdigheder, kundskab og ”udtrykslyst” i en foranderlig verden med mangfoldige billedudtryk. 

Særligt for Marie Kruses Skole.

• I 1. – 3. klasse foregår undervisningen for hele klasser med to ugentlige lektioner.
• I 4. – 6. klasse foregår undervisningen på delehold et halvt år.
• Delehold er ofte på 4. og 5. årgang med faget musik, mens det på 6. årgang oftest deles med madkundskab.
• Faget kan på 6. årgang struktureres som halvårligt fag med to ugentlige lektioner eller som helårligt med to lektioner hver anden uge; afhængigt af lærerteamet.
• På 7. og 8. årgang kan faget vælges som valgfag, og efter sidste år aflægges der afgangsprøve i faget.
• Har man faget som valgfag, vil der på 7. årgang kunne lægges en årsprøve i faget.

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Undervisningen anvender varierede arbejdsformer og bygger i vidt omfang på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Læseplan for biologi:
I 7. klasse gennemgås planternes bygning og fysiologi og danner grundlag for arbejdet med plantebestemmelse ved hjælp af en flora. Arbejdet med svampenes morfologi, funktion og klassificering udgør den teoretiske baggrund for efterårets svampetur. Forløbet afsluttes med en svamperapport. Der arbejdes med menneskets anatomi og fysiologi, herunder blodets kredsløb, blod og lymfe, lever, nyre, respiration, skelet, muskler og hud. I sundhedslære undervises der i emnerne tobak, alkohol og narkotikas skadelige virkninger.

I 8 .klasse færdiggør vi arbejdet med menneskets anatomi og fysiologi. Hovedvægten lægges på seksualundervisning, herunder kønsorganernes anatomi og fysiologi, hormoner, pubertet, graviditet, prævention, abort, kønssygdomme og seksuelle minoritetsgrupper. Nervesystemet og udvalgte sanser gennemgås. Forløbet afsluttes med en ekskursion til Experimentarium. Som forberedelse til lejrskolen i 9. klasse arbejdes med feltbiologi.

I 9. klasse arbejder vi med elementær økologi, som danner den teoretiske baggrund for det feltbiologiske arbejde på lejrskolen i Viborg. Cellens anatomi og fysiologi, herunder celledeling (mitose og meiose), vil blive gennemgået. Dette vil danne baggrund for arbejdet med genetik. Emnet genetik vil bl.a. omhandle et-genspaltning, to-genspaltning, kønsbunden arv, mutationer og genteknologi. Endvidere arbejder eleverne med at vurdere etiske og samfundsmæssige spørgsmål i forbindelse med biologiens anvendelse. Året afsluttes med emnet evolutionslære.

I løbet af 7.- 9. klasse vil der være seks fællesfaglige undervisningsforløb. Der skal indgå mindst fire af nedenstående og evt. 1-2 selvvalgte fællesfaglige fokusområder.
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Læseplanen i faget dansk danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor faglige aktiviteter og fagligt stof indgår i forskellige kombinationer. Den indeholder en angivelse af de aktiviteter, som eleverne skal arbejde med og af undervisningens progression under de fire kompetenceområder: læsning, kommunikation, fremstilling og fortolkning.

Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og kulturelle liv, dels elevernes egne og fælles erfaringer, oplevelser, fantasi, tanker, følelser og viden. Centralt i faget står arbejdet med sprog og litteratur. 

6 særlige punkter for Marie Kruses Skole 

• Vi introducerer skrå, sammenbunden skrift i løbet af 1. klasse og anvender denne som grundlag for en personlig håndskrift  
• Vi gør brug af både de danske og latinske betegnelser ved ordklasser og ledsætningsanalyse fra 3. klasse 
• Vi har skriftlige årsprøver fra 4. klasse 
• Vi har mundtlige årsprøver fra 6. klasse 
• Der er afsat tid til individuel/gruppevis feedback i 8. – 9. klasse 
• Biblioteksundervisning tilbydes fra 0. – 4. klasse 

Engelskundervisningen på Marie Kruses Skole starter i 2. klasse med delehold. Herefter får eleverne i 3. klasse 2 lektioner med 1 deletime, for at give eleverne en tryg sprogstart.

Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets kompetencemål for engelsk vægtes den skriftlige dimension højt på Marie Kruses Skole. Såvel i den frie skriftlige udtryksform som i det konkrete arbejde med grammatik. Dette er gennem hele skoleforløbet en væsentlig del af engelskundervisningen på Marie Kruses Skole.

Arbejdet bliver evalueret i 9. klasse ved en skriftlig terminsprøve, som er forberedt i form af minimum to skriftlige afleveringer i 8. klasse og tre skriftlige afleveringer i 9. klasse.

Udveksling

I 8. klasse har vi et obligatorisk udvekslingsprogram med en hollandsk skole, hvor al kommunikation og samvær foregår på engelsk.

En yderligere styrkelse af faget er planlagt fra skoleåret 2016-17, hvor 8. og 9. klasse bevilges en ekstra ugentlig time til brug for evaluering af og feedback til den enkelte elev.

Til styrkelse af det sproglige arbejde har vi fra 6. til 9. klasse deletimer i engelsk en time om ugen.

Læseplanen for faget fransk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb. Franskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og integreres derfor i de enkelte undervisningsforløb.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.

Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen. Den enkelte elev opstiller enkle og overskuelige læringsmål, som evalueres løbende. Der skiftes mellem forskellige organisationsformer (individuelt, par, gruppe, klasse) afhængigt af emnet/indholdet og aktiviteternes art.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktiske og musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og omfatter en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.

På Marie Kruses Skole undervises der i fysik/kemi efter Undervisningsministeriets fastsatte trinmål. Der lægges særlig vægt på at sætte de behandlede emneområder ind i en relevant sammenhæng i forhold til elevernes hverdag samt det omgivende samfund. Dette praktiseres bl.a. ved besøg på el-kraftværk i løbet af 9. og/eller 10. klasse.

Undervisningen i fysik/kemi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. Fysik/kemi beskæftiger sig med fænomener i naturen, i hverdagen, i samfundet og i teknikken, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske begreber. Endvidere behandles udvikling af erkendelse som samspillet mellem teori, observationer, undersøgelser og eksperiment.

Fysik/kemi har haft og har stadig stor betydning for vores samfund. Det er vigtigt, at undervisningen sætter fokus på både positive og negative sider af samfundets brug af fysiske og kemiske opdagelser og opfindelser. Ved arbejdet med forskellige tekster lægges i undervisningen vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleverne i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes indhold vedrørende fysik/kemi.

Begrebet bæredygtighed er væsentligt i forhold til samfundets anvendelse af ressourcer og energi. Det er vigtigt, at eleverne erkender betydningen af dette begreb. Undervisningen baseres på såvel mundtlig og skriftlig som it-baseret kommunikation i samspil med elevernes egne eksperimenter og undersøgelser. Elevernes formidling af viden og resultater af det praktiske og eksperimentelle arbejde skal indgå i undervisningen med henblik på, at eleverne udvikler sprog og begreber.

I det daglige arbejde er faglig læsning et gennemgående vigtigt tema, så eleverne kontinuerligt får udvidet deres indsigt i fysisk/kemiske begreber, så de kan bruges i andre sammenhænge. Arbejdet i undervisningen skal omfatte forskellige opgavetyper, der giver anledning til større eller mindre grad af elevmedindflydelse samt mulighed for varierede arbejdsformer.

Centrale kundskabs- og færdighedsområder
- Fysikkens og kemiens verden
- Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
- Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
- Arbejdsmåder og tankegange.

På Marie Kruses skole undervises i geografi med to lektioner ugentligt i 7.-9. klasse. Endvidere er geografi en del af 9.-klassernes lejrskole i Viborg. Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere.

Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Kompetenceområder:
I 7.-9. klasse arbejdes der med disse fire kompetenceområder i geografi:
- Undersøgelse
- Modellering
- Perspektivering
- Kommunikation

For kompetenceområdet “undersøgelse” gælder følgende fem færdigheds- og vidensområder:
- Undersøgelser i geografi er naturfaglige mål og er enslydende for naturfagene i udskolingen. Disse fokuserer på undersøgelsesmetoder, validering af resultater, konklusion og generalisering
- Demografi og erhverv fokuserer på undersøgelser af befolknings- og erhvervsstrukturerne og deres betydning for levevilkår
- Jordkloden og dens klima omhandler undersøgelser af faktorer og fænomener, der er afgørende for Jordens vejr og klima, og hvilken betydning det har for levegrundlaget
- Globalisering fokuserer på undersøgelser til at belyse globale mønstre, sammenhænge og relationer
- Naturgrundlag og levevilkår omhandler undersøgelser af sammenhænge mellem naturgrundlag, produktion og levevilkår.

Faglig læsning:
I geografiundervisningen arbejdes der med faglig læsning for at bidrage til, at eleverne bliver bevidste læsere, hvor viden organiseres for bedst mulig læring. Der arbejdes med, hvorledes en fagtekst er opbygget, og eleverne lærer afkodning og aflæsning af diagrammer. Eleverne trænes i instruerende læsning gennem arbejde med forsøgsvejledninger og træner ”skimmelæsning” gennem informationssøgning ved individuelt arbejde til egne fagtekster.

Der anvendes forskellige strategier til arbejdet med elevernes forforståelse, begrebsforståelse og evaluering. Her arbejder eleverne bl.a. med tankekort (til bl.a. forforståelse og begrebsforståelse) og den udvidede VØL-model, også kendt som VØSLE-modellen, hvor S står for; Sådan vil jeg lære, og E står for Evalueringsevne. Desuden trænes notatteknik bl.a. ved gennemgang af stof. IT inddrages til informationssøgning, præsentation og tekstbehandling, f.eks. ved udarbejdelse af rapporter.

Innovation og entreprenørskab:
Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i forhold til naturfag og geografi. Særligt for geografi er de gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund og de tilhørende samspil, konflikter og problematikker centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner:
- Handling
- Kreativitet
- Omverdensforståelse
- Personlig indstilling.

På Marie Kruses Skole arbejder eleverne med innovative processer igennem første halvdel af 8. klasse. Geografi forsøger kontinuerligt med dette forløb at inddrage det i faget.

Fællesprøve i tre fag:
På MKS samarbejder fagene geografi, biologi og fysik/kemi med at afvikle minimum seks tværfaglige forløb inden for fagenes fælles kompetenceområder:
- Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
- Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
- Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
- Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
- Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Vi er forpligtede til at undervise i fire af ovenstående, men har frihed til at supplere med to af vore egne valgte fokusområder. Eksempler på andre fællesfaglige fokusområder:
- Stofkredsløb i forskellige økosystemer
- Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø
- Den naturfaglige dimension af kommunikationsformer (på tværs af grænser)
- Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund
- Jorden og livets udvikling
- Klimaforandringer
- Megabyer og deres forsyning
- Fødevareproduktion lokalt og globalt
- Økologi og bæredygtighed i skolehaven
- En rejse ud i rummet.

I håndværk og design fordyber du dig, er kreativ, bruger din fantasi, får idéer og arbejder med dine hænder, både i stof, træ, papir, metal og andre materialer. Her udvikler du dit eget udtryk, dit personlige design og undersøger bæredygtige produkter, besøger museer, kommer i kontakt med innovative firmaer og udvikler designprocesser fra tanke til produkt.

Vi skal også ud i naturen og arbejde i frisk træ og forstå samspillet mellem naturen og de produkter, som vi omgiver os med. I håndværk & design udforskes den danske kultur og designtradition, her lærer du teknisk tegning og modetegning, du kommer tættere på håndværkets betydning, materialers egenskaber og på at finde dit eget formsprog. I træ- og syværkstedet udvikler vi produkter indenfor bl.a. mode, møbler, udsmykning, grafisk design, arkitektur, smykker, læder, flet, lamper og brugsgenstande, som vi selvfølgelig skal udstille og præsentere for verden omkring os.

Faget historie tager generelt udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles mål. Marie Kruses Skole lægger stor vægt på, at eleverne får et sikkert kronologisk overblik over Danmarks historie.

I historieundervisningen lægges der endvidere vægt på udvikling af den enkelte elevs kompetencer indenfor faglig læsning. Dette implementeres bl.a. ved hjælp af forskellige typer kilder og læsestrategier, ligesom der er stort fokus på at bibringe eleverne forforståelse for arbejdet med emner og tekster.

I 6. klasse arbejdes der i forbindelse med en lejrskole i Sønderjylland særligt med de slesvigske krige og deres betydning for det danske samfund.

Historie optræder som selvstændigt fag i 7.-9. klasse, men kan inddrages i samfundsfagsundervisningen på både 8. og 9. klassetrin, hvor det giver mening.

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling.

Igennem håndarbejde skal eleverne ikke bare udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har en æstetisk og funktionel værdi, men også blive i stand til at overskue processen fra idé til planlægning og udførelse.

Elevernes fantasi, glæde ved at skabe og eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• Udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter
• Kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø
• Forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling
• Udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde

Læseplanen for idræt danner grundlag for en helhedspræget undervisning, hvor mange forskellige faglige aktiviteter og et varieret fagligt stof indgår i vekslende kombinationer. Læseplanen tager delvist udgangspunkt i fælles mål, hvor kompetencemålene er:
- Alsidig idrætsudøvelse
- Idrætskultur og relationer
- Krop, træning og trivsel

Hensigtsmæssig påklædning og bad hører til dansk idrætstradition og er dermed en naturlig og integreret del af skolens idrætsundervisning. For at tage hensyn til pigernes og drengenes forskellige forudsætninger, men også for at de kan påvirke hinanden positivt, vil undervisningen være såvel kønsintegreret som kønsadskilt. Vi forsøger at tilpasse faget idræt til de enkelte klassetrin og tilstræber en naturlig progression i idrætsundervisningen.

1. – 2. klasse:
- Grundlæggende motorisk træning
- Simple idrætslege – inde og ude
- Grundlæggende gymnastiske færdigheder
- Boldbasis og boldspil
- Enkle rytmiske bevægelser og dans
- Enkle grundtræningselementer
- Tilegnelse af evne til samarbejde med fokus på socialisering og accept
- Opnåelse af forståelse for idrættens mangfoldighed.

3. – 5. klasse:
Undervisningen omfatter især aktiviteter inden for følgende områder:
- Sammensatte motoriske færdigheder
- Sammensatte gymnastiske færdigheder
- Boldbasis og boldspil
- Rytmiske bevægelser og dans
- Grundtræningselementer, herunder anvendelse af teknologi
- Tilegnelse af grundlæggende tekniske færdigheder
- Tilegnelse af forståelse for og accept af forskelligheder mellem mennesker
- Tilegnelse af viden om idræt på forskellige måder i forskellige sammenhænge

Eleverne har i 4. klasse svømmeundervisning halvdelen af skoleåret, hvor de trænes i de klassiske svømmediscipliner, men hvor fokus også er på tryghed i vandet samt på forbedring af diverse udspring fra vipper og skamler.

6. – 7. klasse:
Undervisningen omfatter især:
- Tekniske færdigheder i løb, spring og kast
- Gymnastikkens tekniske elementer
- Tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil
- Forskellige tekniske elementer inden for rytmiske bevægelser og dans
- Træningslære – herunder anvendelse af teknologi

Eleverne arbejder med:
- Videreudvikling af tekniske færdigheder
- Tilegnelse af viden om fysiske, psykiske og sociale handleformer, samt tilegnelse af viden om idræt i forskellige samfundsmæssige sammenhænge.

8. – 9. klasse:
Undervisningen målrettes prøven i idræt. Indholdet vil være:
- Specifikke tekniske færdigheder i atletikkens discipliner
- Sammensætning og udførelse af gymnastiske elementer
- Specifikke tekniske og taktiske handlemåder i boldbasis og boldspil
- Sammensætning og udførelse af tekniske elementer inden for rytmiske bevægelser og dans
- Kobling mellem teori og praksis inden for træningslære, herunder anvendelse af teknologi

Eleverne arbejder med:
- Mestring af tekniske færdigheder
- Anvendelse af viden om fysiske, psykiske og sociale handleformer
- Tilegnelse af viden om idræt i forskellige samfundsmæssige og internationale sammenhæng

På Marie Kruses Skole undervises der i madkundskab i 6. og 7. klasse. Undervisningen er på delehold, 2 timer hver anden uge i 6. klasse og 2 timer hver uge i 7. klasse.

Madkundskab skal bevidstgøre eleverne om deres mad. De skal blive gode håndværkere, der kan træffe valg ud fra sundhed, økonomi, klima og smag.

Det er vigtigt, at eleverne forbinder faget med livskvalitet, lyst og glæde.

På Marie Kruses Skole undervises der i faget matematik efter Undervisningsministeriets fastsatte kompetencemål.

Elevernes faglige udvikling evalueres løbende i de enkelte klasser. Derudover bliver alle elever i 2., 4., 6. og 8. klasse testet i grundlæggende færdigheder og matematikkundskab ved hjælp af diagnosticerende MAT-prøver. Disse prøver er standardiserede tests, som belyser elevernes grundlæggende færdigheder i matematik og giver en generel viden om elevernes faglige niveau i forhold til klassetrinnet. Denne evaluerende prøve på klassen bruges dels fremadrettet som et redskab for læreren og dels som status for den enkelte elev.

Sproglig udvikling samt begrebsdannelse tilgodeses gennem arbejde med og opmærksomhed på matematikken som internationalt sprog samt matematikbogen som genre, dvs. den multimodale måde en matematikbog er opdelt på med både tekst, billeder, tabeller, faktabokse osv.

Matematikkens rolle i forhold til de fire dimensioner inden for innovation og entreprenørskab er repræsenteret i følgende skema:

I undervisningsforløb hvor IT og medier indgår, kan eleverne indtage fire forskellige positioner. Nedenstående ses matematikkens bidrag til de fire positioner:

Det vigtigste element i musikundervisningen på Marie Kruses skole er, at eleverne lærer at deltage hensigtsmæssigt i et musikalsk fællesskab. Ud over dette, er målsætningen at give eleverne nogle oplevelser, erfaringer og færdigheder inden for det store område musik dækker.

Sangdelen understøttes på skolen ved daglig morgensang for 0. til 6. klasse, hvor repertoiret består af en bred vifte af sange fra den danske sangskat.

Efter skoletid tilbydes korsang for 2., 3. og 4. klasse. Koret deltager hvert år i en stor fælleskoncert for alle skolekorene i Furesø Kommune. For 4. til 6. klasse er der tilbud om musical i forårssemestret.

Inden for den skabende del er det vigtigt, at eleven lærer, at man kan eksperimentere med lyd og klang på mangfoldige måder. I arbejdet med musikforståelse lægges hovedvægten på musiklytning i fællesskab. Såvel den obligatoriske som den frivillige undervisning udmunder i en optræden ved den årligt tilbagevendende forårskoncert.

Kompetenceområder i musik efter 2. klasse

• Musikudøvelse: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Som tilføjelse til Undervisningsministeriets bindende trinmål for musik indføres fra 2. klasse obligatorisk blokfløjteundervisning og i den forbindelse obligatorisk nodelære. Eleven vil derfor kunne spille enkle melodier på blokfløjte med begyndende forståelse for noder.
• Musikalsk skaben: Eleven kan deltage eksperimenterende og anvende krop, stemme og forskellige klangkilder i skabende musikalske aktiviteter. Eleven kan komponere små melodier fx ved hjælp af blokfløjten.
• Musikforståelse: Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik og musikinstrumenter. Eleven kan udtrykke oplevelse af musik i billeder og bevægelse.

Kompetenceområder i musik efter 4. klasse

• Musikudøvelse: Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Eleven har forståelse for enkel nodelære og vil i tiltagende grad kunne benytte den viden ved spil på forskellige instrumenter i enkle sammenspilsarrangementer.
• Musikalsk skaben: Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Eleven vil kunne lave små musikstykker fx ved hjælp af blokfløjte eller andre instrumenter.
• Musikforståelse: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig nuanceret om musik.

Kompetenceområder i musik efter 6. klasse

• Musikudøvelse: Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Med udgangspunkt i sammenspil og improvisation lærer eleven at udføre små stykker musik og har forståelse for nodelære. Eleven har kendskab til og erfaring med de instrumenter, der indgår i rytmisk sammenspil.
• Musikalsk skaben: Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk.
• Musikforståelse: Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig nuanceret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.

Eleverne fra 3. til 6. klasse har naturfag - et fag der læner sig op ad faget Naturteknologi i folkeskolen. På MKS har vi dog faget teknologiforståelse som selvstændigt fag på 4. og 5 årgang.

Grundlæggende arbejdes der med de fire naturfaglige kompetencer: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. For at opbygge kompetencerne gennem 3. til 6. klasse arbejdes der med følgende vidensområder:

• Teknologi og ressourcer
• Mennesket
• Natur og miljø
• Stof og energi
• Jordklodens forandringer

I indskolingens første år, 1. og 2. klasse har eleverne på MKS desuden NaturUdeliv hvor eleverne stifter bekendtskab med deres nære omverden. Undervisningen forgår udendørs hele året og indholdet bygges op om emner som:

• Kriblekrabledyr
• Planter og træer
• Danske pattedyr
• Lyd og lys
• Dag og nat
• Kroppen og dens sanser
• Skrald og afflad
• Fugle i Danmark
• Markens små stikkere
• Landbrugsdyr

Fra 3. til 6. klasse bevæger man sig fra den nære til den fjerne omverden. Undervisningen foregår nu i vores faglokale.

I 6. klasse har eleverne delehold, således at der kun er en halv klasse ad gangen. Dette giver større mulighed for praktisk undersøgende arbejde. Denne form gør sig også gældende i faget fysik/kemi fra 7.klasse. De har også en fællestime, hvor der gennemgås teori.

Naturfagsundervisningen danner basis for naturfagene i udskolingen både praktisk og teoretisk. Emnerne i løbet af året danner grundlag for en eventuel mundtlig årsprøve.

Gennem året evalueres elevernes naturfaglige kompetencer og de får karakterer efter 7-trinsskalaen.

I 3. og 4. klasse bygges indholdet i undervisningen op om emner som

• Dyr og mennesker: Anatomi – indre og ydre opbygning (åndedræt, blodkredsløb og tilpasning)
• Levevilkår og sundhed:  Livsstil – egne og andres
• Jorden: Stendannelse – hovedgrupper samt jordens bestanddele
• Jorden i rummet: Himmellegemernes indbyrdes bevægelser, planeternes variation, solsystemets opbygning, big bang og tidligere tiders verdensbilleder
• Organismer og naturområder: Økosystemer, feltarbejde og fjerne naturområder, kort, lokal- og nærområdet, signaturer, verdensdele, verdenshave og klimazoner
• Vejret: Nedbør, vind og temperatur. Målinger og data. Vejrudsigt – formål og struktur
• El og forsyning: Elektriske kredsløb, spildevand og affald, husstandens varme- og elforsyning, spildevand og affaldshåndtering
• Produktion: Fra ressource til færdigt produkt. Udvikling af teknologi gennem tiden. Sammenhæng mellem behov og udvikling af produkter

I 5. og 6. klasse bygges indholdet i undervisningen op om emner som

• Kost og motion: Motion, sundhed og hygiejne
• Mennesket: Øret, øjet og fordøjelsen
• Mennesket og naturen: Naturkatastrofer, pladetektonik, menneskets levevilkår og interessekonflikter
• Natur og naturområder: Feltundersøgelser, karakteristiske naturområder (fx Vadehavet), organismers sammenspil i naturen (fødekæder og fødenet), cykliske modeller (vandets kredsløb, fotosyntese og respiration, opbygning og nedbrydning af organismer)
• Jorden og livets opståen og udvikling: Evolution
• Kort og forvandling: Atlas og digitale kort
• Lys: Systematiske undersøgelser og egenskaber
• Stof: Molekyler, molekyleopbygning og atomer
• Energi: Drivhuseffekt, vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, bæredygtighed
• Innovation og entreprenørskabskompetencer der tilgodeses i faget gennem følgende:

På Marie Kruses Skole undervises i religion, og faget har indholdsmæssigt det samme udgangspunkt som faget kristendom og tager ligeledes udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faget er et eksamensudtræksfag.

Formål med faget:
- Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre

- Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser

- Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund

Det tilstræbes i videst muligt omfang, at den samme lærer underviser 

På Marie Kruses Skole undervises i religion, og faget har indholdsmæssigt det samme udgangspunkt som faget kristendom og tager ligeledes udgangspunkt i Undervisningsministeriets Fælles Mål. Faget er et eksamensudtræksfag.

Formål med faget:
- Eleverne skal i faget religion tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre
- Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser
- Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund

Det tilstræbes i videst muligt omfang, at den samme lærer underviser klassen i både historie, samfundsfag og religion.

Samfundsfag på Marie Kruses Skole tager generelt udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles mål. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

I samfundsfagsundervisningen lægges der endvidere vægt på udvikling af den enkelte elevs kompetencer indenfor faglig læsning. Dette implementeres bl.a. ved hjælp af forskellige typer kilder (fx nyhedsartikler) og læsestrategier, ligesom der er stort fokus på at bibringe eleverne forforståelse for arbejdet med emner og tekster.
Samfundsfag optræder som selvstændigt fag i 8. og 9. klasse og er et udtræksfag til eksamen. Undervisningen foretages som regel af den samme lærer, som har klassen i historie, hvorfor der ofte er en sammenhæng mellem de to fag.

Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling.

Igennem sløjdarbejdet skal eleverne ikke bare udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har en æstetisk og funktionel værdi, men også blive i stand til at overskue processen fra idé til planlægning og udførelse.

Elevernes fantasi, glæde ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid til egne muligheder.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:
- Udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter
Kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø

- Forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling

- Udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde

Læseplanen for tysk indeholder en angivelse af undervisningens progression over tre forløb og følger niveau A1-A2 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog. Tyskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. til 9./10. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene.

Undervisningen skal i et forløb omfatte samtlige tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation og kultur og samfund. Områderne er indbyrdes afhængige og integreres derfor i de enkelte undervisningsforløb.

Undervisningen bygger på, at eleverne bl.a. fra dansk og engelsk allerede har en kunnen, viden og erfaring med at tilegne sig et sprog, dets begreber, og hvordan det bruges til at forstå omverden med. Undervisningen foregår i en tryg atmosfære, så eleverne har lyst til at anvende det, de lærer. Det betragtes som naturligt, at eleverne laver fejl, og det er vigtigt, at eleverne får anerkendelse for deres fremskridt.

Eleverne opbygger således igennem hele forløbet deres selvtillid som sprogbrugere og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for sprogtilegnelsen.

De sproglige aktiviteter tilrettelægges således, at eleverne møder en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk, også ved hjælp af it. Praktiske og musiske arbejds- og udtryksformer indgår i de sammenhænge, hvor de kan tilføre undervisningen en yderligere dimension. Elevernes lyst og motivation styrkes bl.a. gennem varierede materialer og bør omfatte en variation af aldersrelevante tekster, emner og aktiviteter.