Kruserådet

Img21

Kruserådet spiller en vigtig rolle på Kruse. Vi har stor tillid til vores elever og samspillet med eleverne gennem Kruserådet er afgørende for, hvordan vi skaber den bedst mulige skole.

Kruserådet består af klasserepræsentanter og forpersoner for elevudvalgene og holder jævnligt møde med skolens ledelse og lærere. Møderne i Kruserådet sikrer den nære kontakt mellem elever, lærere og ledelse, og her foregår en løbende dialog om skolens elevdrevne aktiviteter.

Kruserådet tæller medlemmer fra alle årgange og mødes typisk én gang om måneden. På møderne har klasserepræsentanterne såvel som forpersonerne for udvalgene mulighed for at fremsætte konstruktive forslag til forbedringer af skolen. I starten af skoleåret fastlægger Kruserådet målsætningerne for rådets arbejde.

Kruserådet er desuden repræsenteret ved møder i skolens bestyrelse og repræsentanterne sikrer elevernes indflydelse, når der træffes bestyrelsesbeslutninger – uanset på hvilket niveau. Vi lytter til vores elever - de ved trods alt bedst, hvordan det er at være gymnasieelev.

260549354 4548435991870926 3423405182401036775 N
Oioi

Kontakt

Alle er velkomne til at kontakte Kruserådet, hvad enten det drejer sig om generelle spørgsmål til rådet som udvalg, dets arbejde eller noget helt tredje. Kruserådet kan kontaktes via Lectio eller ved henvendelse til rådets styregruppe:

Det er også muligt at kontakte Kruserådet per brev:

xxx

Marie Kruses Skole
Att.: Kruserådet
Stavnsholtvej 29-31
3520 Farum

DSC3528 1024X683
241065534 4286668131381048 7877528647657397933 N
Kruses Gymnasium 2021 34

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Kruses Gymnasium er en del af interesseorganisationen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, som varetager elevernes interesser på nationalt plan.