Studentertid på Kruse

Studentertiden er vel overstået på Kruses Gymnasium, hvor årets studenter i løbet af sidste uge sprang ud til jubel, kram og store smil fra familie, venner og klassekammerater.

Årets første student, Sofus fra 3.s, hejste traditionen tro flaget som en af de få, der blev færdige allerede forrige fredag, og skød studentertiden i gang, mens Marius Haugland fra 3.s som årets sidste student fik æren af at tage flaget ned igen. Imellem de to mærkedage summede skolegården af glade studenter, ballonport, huer, lykønskninger og stærkt fællesskab.

Det har været en uge fyldt med fejring, opbakning og rørende øjeblikke, hvor eleverne har stået klar til at hylde hinanden, når den sidste eksamen var overstået.

Stort tillykke til alle årets studenter!

DSCF1279
DSCF1983
DSCF2018
DSCF2429
DSCF2561