Optagelse

Phphoto.Dk 9673

Vi har ganske få ledige pladser i skoleåret 24/25

Ansøgning til Kruses Gymnasium foregår normalt gennem optagelse.dk med ansøgningsfrist 1. marts. Efter 1. marts skal du kontakte os direkte, hvis du er interesseret i en plads.

Vi har ganske få ledige pladser tilbage i skoleåret 24/25. Kontakt gymnasiesekretær Karin Piccini hurtigst muligt på kp@mks.dk eller 44 34 62 00, hvis du er interesseret. Vi regner med at give vores ansøgere svar allerede ultimo marts. Hos os kan du således forvente at få en hurtig afklaring på din fremtid. 

Hvis du søger om optagelse efter ordinær skolestart, skal du udfylde ansøgningsskemaet nederst på siden. Du er også velkommen til at kontakte vores vicerektor Anders Lassen på al@mks.dk eller tlf. 44 34 62 09.

DSC1119

Alle kan gå på Kruse!

 

Kruses Gymnasium er for alle, som har lyst til at være en del af en kultur, hvor vi både går op i undervisningen og i hinanden. Vi har en stærk faglig profil og et sprudlende socialt liv med masser af aktiviteter på tværs af klasserne.

Kruses Gymnasium optager alle interesserede elever, så længe der er plads. Som privat gymnasium kan vi frit optage elever, uanset bopælsadresse og transporttid. En stor del af vores elever kommer fra andre grundskoler end Marie Kruses Skole – både i og uden for Furesø Kommune.

I tilfælde af oversøgning prioriteres ansøgere, som har afsluttet 9. kl. eller 0.g på Marie Kruses Skole inden for de seneste 2 år, samt ansøgere, som har søskende på Marie Kruses Skole og ansøgere, som er børn af medarbejdere. Herefter foregår optagelsen via lodtrækning.

Vi har ikke nogen venteliste, men man kan skrive sig på vores interesseliste og modtage information om kommende skoleår her.

Kruses Gymnasium er en privatskole. For skoleåret 2024/25 er prisen 1970 kr. pr. måned. For skoleåret 2025-26 er prisen 2090 kr. pr. måned. Det er muligt at søge om fripladstilskud. Læs mere her:

Priser og tilskud

Er der særlige forhold, som vi bør kende til for at kunne støtte dig mest muligt i din tid på Kruse? Så vil vi meget gerne høre fra dig, når du er blevet optaget. Særlige forhold, som er relevante for os at være bekendt med, kan fx være ordblindhed eller diagnoser. Det kan også være, at du dyrker sport på eliteplan og har brug for særlige hensyn i forhold til sportsrelateret fravær. I alle tilfælde vil vi gøre, hvad vi kan for at skabe de bedst mulige rammer for dig som elev på Kruse. 

Optagelse uden for ordinær skolestart

Er du interesseret i at blive optaget på et senere tidspunkt end ved ordinær skolestart, er du altid velkommen til at ringe til os for at høre, om der er plads.

Du kan kontakte vicerektor Anders Lassen per mail al@mks.dk eller på tlf. 44 34 62 09. Du kan også aftale en besøgsdag.

For at ansøge om indmeldelse uden for ordinær skolestart, skal I udfylde nedenstående blanket: