Masteclass for 9. kl.

Kruses Skole V2 (54 Of 88)

Masterclass er et gratis tilbud til alle elever i 9. klasse i Furesø Kommune. Fordyb dig i bioteknologi, samfundsfag eller matematik sammen med andre unge! Læs mere om fagene her og tilmeld dig nederst på siden.

Alle 9.-klasseelever i Furesø Kommune har mulighed for at deltage i en Masterclass på Kruses Gymnasium. Det er et tilbud, der giver dig mulighed for at gå i dybden med et fag, som interesserer dig og prøve det af på gymnasieniveau sammen med andre unge med samme faglige interesser. Forløbet finder sted over fem undervisningsgange i starten af skoleåret og slutter af med overrækkelse af diplomer.

Du tilmelder dig online nederst på siden ved at udfylde den elektroniske blanket. I tilmeldingen skriver du, hvilken Masterclass du ønsker at deltage i. Husk at spørge dine forældre om deltagelse, da vi skal have deres tilladelse.

Åbn digital Masterclass-brochure

Kruses Skole V2 (39 Of 88)

Masterclass i matematik

Matematik er det eneste fag, der kan spå om fremtiden. Matematik er også det eneste fag, der kan producere sikker viden. Fordi vi beviser vores påstande. Du vil blive introduceret til, hvordan matematik er opbygget af definitioner og sætninger og vil møde eksempler på forskellige typer af matematiske beviser.

I masterclass i matematik vil vi bruge ligninger og kurver til at beskrive naturen og samfundet. Hvis man skal forudsige udviklingen i fx CO2-udledning, antal Facebook-brugere, befolkningens størrelse eller den gennemsnitlige levealder, skal man bruge matematik. Vi vil ligeledes bruge matematikken til at regne på sandsynligheder for at vinde i spil som lotto og poker.

Masterclass i bioteknologi

Bioteknologi er et moderne fag, der kombinerer biologi, kemi, fysik og matematik og udnytter de nyeste teknologier inden for natur- og sundhedsvidenskab. Vi dykker ned i aktuelle emner fra blandt andet lægemiddelindustrien og biotekindustrien, hvor vi eksempelvis ser på udviklingen af nye lægemidler og enzymer til fødevareindustrien.

Vi arbejder med dufte, smagsstoffer og meget andet spændende. En masterclass i bioteknologi er for dig, der er interesseret i at udforske en karriere inden for medicinalindustrien.

Masterclass i samfundsfag

En masterclass i samfundsfag er for dig, der elsker at diskutere samfundsforhold, demokrati og indflydelse i et nationalt og internationalt perspektiv. Du får indsigt i nogle af de grundlæggende problemstillinger i samfundet og stifter bekendtskab med de væsentlige beslutningsprocesser, der kendetegner et demokrati som det danske.

Vi kigger også ud i verden og prøver at sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre samt politiske og økonomiske retninger. Det kan bidrage til en bedre forståelse af fænomener som fake news, terrorisme og internationale handelskrige.

Phphoto.Dk 9667

Praktiske informationer

Tilmeld dig senest 6. september 2022 via formularen nedenfor. Du modtager nærmere besked om netop din Masterclass umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Forløbet består af fem undervisningsgange, der finder sted tirsdag den 13/9, 20/9, 27/9, 4/10 og 11/10 - alle dage fra kl. 14.00 til 15.30.

Første lektion er tirsdag den 13. september, og sidste lektion er tirsdag den 11. oktober, hvor du får overrakt et diplom for din deltagelse.

Ansøgningsformular