Musikalsk grundforløb

Phphoto.Dk MKS 6285

I samarbejde med Furesø Musikskole tilbyder vi MGF (musikalsk grundforløb) til elever på vores musiklinje!

MGF er et treårigt integreret musikskole- og gymnasieforløb, der særligt henvender sig til nybegyndere og letøvede med stor interesse for musik, sang eller musikalsk produktion, men med mindre praktisk erfaring.

Forløbet henvender sig også til øvede musikere, der får mulighed for at dyrke hovedinstrumentet i soloundervisningen, der tilrettelægges individuelt, og løber over alle tre år.

Den ugentlige undervisning ligger på 0,5-2 timer og foregår på Furesø Musikskole i forlængelse af skoledagen på Kruse. Der veksles mellem soloundervisning på hovedinstrumentet og holdundervisning i sammenspil, hørelære, brugsklaver, sang og musikteori.

Forløbet finansieres af egenbetaling og placeres i moduler, der tager hensyn til studierne og gymnasielivet med eksamensperioder, studierejser, lektier og fester. MGF er et frivilligt tilbud til elever på musiklinjen, og der er ingen optagelsesprøve.