Idrætslinjen

 

Biologi A
Kemi B

Skærmbillede 2022 02 09 113539

Er du sportsnørd, naturfreak, elitessportsudøver eller bare glad for at spille håndbold, så er denne studieretning noget for dig!

Kruse har som privatgymnasium mulighed for at give denne studieretning med biologi og kemi en særlig idrætsprofil, hvor alle elever har idræt på B-niveau.

Du kommer til at arbejde med kroppen, naturen, sport, doping, fysiologi og træning i tæt relation med biologi og kemi. Der er mulighed for studieretningsrejser til de fede idrætsfaciliteter på Playitas og måske en ski- eller kanotur i Sverige. Sammen med matematik på B-niveau får du adgang til professionsuddannelser som sygeplejerske, fysioterapeut eller bioanalytiker. Opgraderer du til matematik på A-niveau, får du også adgang til mange lange videregående uddannelser.

Som noget helt nyt kan du nu tage et dykkerbevis på idrætslinjen. Se mere nedenfor!

Ekskursion Og Naturvidenskab (1)
281216331 393465909459540 5834963882649478409 N

Studieretningsfag

  • Biologi A
  • Kemi B

Obligatoriske fag

  • Dansk A
  • Historie A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Idræt B
  • Fysik C
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • Samfundsfag C
  • Almen sprogforståelse
  • Naturvidenskabeligt grundforløb

Valgfag i 1.g

Du skal i 1.g både vælge et kreativt fag og 2. fremmedsprog. 

Kreativt fag

  • Billedkunst C
  • Design og arkitektur C
  • Mediefag C
  • Musik C

2. fremmedsprog

  • Spansk A
  • Fransk B
  • Tysk B

Valgfag i 3.g

Du skal i 3.g vælge to valgfag - dog kun ét valgfag, hvis du har spansk som 2. fremmedsprog. Mindst ét af valgfagene skal være på A-niveau.

Løft til A-niveau

  • Engelsk A
  • Fransk A
  • Kemi A
  • Matematik A
  • Tysk A

Valgfrit i 3.g

  • Billedkunst C
  • Design og arkitektur C
  • Erhvervsøkonomi C
  • Filosofi C
  • Latin C
  • Mediefag C
  • Psykologi C
  • Løft til A-niveau
  • Løft til B-niveau

"Jeg valgte idrætslinjen, fordi jeg er meget interesseret i styrketræning, og gerne vil have et større indblik i, hvordan kroppen fungerer. Det har jeg fået mulighed for på idrætslinjen."

Jonas

2.i

Microsoftteams Image (16)

Dyk med Kruse!

Med et PADI-dykkerbevis får du adgang til en helt anden verden, og du kommer til at gå i fodsporene på den verdensberømte Jean-Jacques Cousteau! Du vil kunne leje udstyr og dykke i hele verden, og opleve alt fra smukke koraller og uberørte rev, til stimer af fisk og hvem ved, måske endda store hajer!        

OWD (Open Water Diver) er et grundkursus, hvor du lærer det grundlæggende bag dykning. OWD-kurset indeholder en teoretisk del, hvor vi b.la. kigger på fysikken bag dykning, matematikken bag dykkertabeller samt hvad, der fysiologisk sker med kroppen og luft under tryk. Den praktiske del består af diverse øvelser, der kommer til at danne grundlaget for en sikker dykning.

Undervisningen varetages af vores lærer Troels Keun, som er uddannet PADI-dykkerinstruktør og førstehjælpsinstruktør. Den endelig certificering finder sted på Korsika i Middelhavets smykke dybder.

Kurset optager maks. 10 elever og udbydes kun til eleverne på idrætslinjen. Der opkræves brugerbetaling.

Kruses Skole V2 (59 Of 88)
Kruses Skole V2 (61 Of 88)
DSC6225
Sub Header
IMG 1158 Kopi E1574414406390 1024X940