Lejrskole

Kruses Skole V2 (82 Of 88)

Marie Kruses Skole vægter lejrskole højt.

Derfor tager elever og lærere på lejrskoleophold i 6., 8., 9. og 10. klasse.

Kruses Skole V2 (25 Of 88) (1)
DSC 0087 1024X704

6. klasse

I 6. klasse går turen til Ribe, hvor vi arbejder med orienteringsfagene biologi, geografi og historie. Udover det faglige indhold har lejrskolen også et vigtigt socialt sigte. Hvert år starter vi nye 6. klasser op, og det er vigtigt, at de nye elever bliver rystet sammen - både med hinanden og med de eksisterende 6. klasser. Dertil er turen til Ribe et vigtigt redskab.

Fagligheden indgår i indholdet af lejrskolen, hvor vi udover at besøge Vadehavscentret, Fiskerimuseet i Esbjerg og Historiecentret i Dybbøl arbejder dagligt i skolestuen. Efter lejrskolen udarbejder eleverne en rapport til dansklæreren, der eksempelvis kan være en stil om den største oplevelse, en dagbog, en avis eller lignende.

8. klasse

Hvert år tager skolens 8.-klasser til Holland, hvor eleverne bliver indlogeret hos hollandske skoleelever i fem dage. Senere på skoleåret får vi selv besøg af de hollandske elever.

På turen til Holland er det naturligvis sproget, kulturen og det geografiske, der er i højsædet.

9. klasse

I mere end 20 år har vi haft tradition for, at 9. klasserne på Marie Kruses Skole tager på lejrskole til vandrehjemmet i Viborg kort efter skolestart i august. Lejrskolen står i geografiens, biologiens og idrættens tegn, idet de tre fag har fået hver sin dag.

Biologerne bruger dagen på nærmere undersøgelse af forskellige biotoper i omegnen. Geograferne er på en større rundtur i Viborgs omegn, hvor vi blandt andet besøger Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket, og Europas største kalkmine, Mønsted Kalkgrube. Idrætsfaget står for en kanotur på Gudenåen. Om aftenen samler vi op på dagens arbejde og udflugter i skolestuen og bruger en del tid på at hygge os med hinanden. Efter lejrskolen evaluerer vi udbyttet af turen og afrunder forløbene. Form og indhold i forhold til afrundingen af de tre faglige forløb kan variere.

10. klasse

For 10. klasserne går turen til Berlin, hvor byens spændende kultur, samfund og historie danner grobund for ugens faglige indhold.

Berlin-turen ligger sidst på skoleåret og markerer derfor afslutningen på 10. klasse på Kruse.